Kvinden ved tidsvandets søjler

15.000,00 kr.

Mål: 100 × 150 cm

Kvinden ved tidevandets søjler
En vandring dér, hvor strandens søjler – havets træer står så urørlige. Dér, hvor man kan finde sit indre i tidevandets bevægelser, i takt med havet, hvor pælene minder om alt det, der står fast midt i forandring.

På stranden overfor Hjerting Badehotel i Esbjerg står de stolte pæle, som jeg besøger i al slags vejr.

Ved lavvande, når havet er blikstille, kan man gå på sandet mellem pælene.

Når højvandet er på vej, står de yderste pæle i vandet, mens de inderste inviterer én til at gå barfodet ud og omfavne dem.

Når havet bruser i storm og højvande, kan man fra stranden kun se det øverste af pælene.

I tågen hvor himmel og hav mødes står de som ranke skygger

Ved solnedgang kan man fange solen mellem dem, lige før himlen bliver orange, og solen forsvinder i havet.

Jeg har delt så mange billeder af dem, og jeg har afholdt utallige fotoserier netop dér på mit yndlingssted. Engang var jeg med i en artikel i Alt for Damerne, og fotografen spurgte efter et smukt sted til et portræt – selvfølgelig valgte jeg pælene ved Hjerting Strand.

Nu har dette sted også fundet vej til mit lærred; inspireret af pælene – havets træer ved strandbredden.

Dette maleri har været undervejs i tre år. Jeg ønskede at male et betydningsfuldt minde fra min hjemby, før vi rejste rundt i Europa i et år. Hun var det første maleri, jeg skabte i serien af værker fra vores vanlife med atelier ved skov, strand og rastepladser. Men først nu har jeg lagt sidste hånd på de mange lag.

Nu hænger hun her i mit galleri, og du er velkommen til at kigge ind og mærke, om hun skal bo i dit hjem.

Jeg kan allerede mærke, at flere malerier fra dette sted er på vej …