Kunst er en unødvendig, nødvendighed
Galleri
Vi ser ikke kunst som den er, men som vi er.
En malerisk proces
Mine værker udspringer af en dybt intuitiv proces, hvor et indtryk – en stemning, en tanke eller en sansning – transformeres til en følelse, der former selve udtrykket på lærredet. Et budskab eller en visuelfortælling der skaber en følelse hos beskueren. Jeg arbejder primært i sort og hvid, hvor farver kun optræder sporadisk og med en næsten ceremoniel betydning. Disse få farver får dermed en styrke og en intensitet, som kontrasterer det monokrome univers, de opstår i. Det er i mørket, i den sorte farve at lyset, træder frem.
Materialerne jeg arbejder med er en essentiel del af mit arbejde. Jeg kombinerer akrylmaling, olie og tempera, som jeg selv fremstiller ved at blande farvepigmenter, linolie og æg. Denne håndværksmæssige tilgang giver mig en tæt forbindelse til processen og tilfører mine malerier en dybde, som understøtter deres følelsesmæssige og visuelle intensitet.
Mine malerier kan beskrives som både minimalistiske og ekspressive – de kredser om spændingsfeltet mellem kontrast og harmoni. Det reducerede farvevalg giver plads til nuancer i tekstur, de mange lag der danner fladen og og selvfølgelig lyset, mens de udvalgte farveelementer bryder fladen og skaber emotionelle nedslag, som inviterer beskueren til fordybelse.
Galleri Susy Grundahl
Efter at have boet i en Van i to år og rejst rundt i Europe, har vi nu købt en gård i Andrup ved Esbjerg. Her er vi ved at indrette et atelier hvorfra jeg kan tage fotoopgaver og male. De sidste to år har jeg haft skiftende atelier i Europas strande, skove, sidegader og camperspots. Jeg har samlet indtryk fra turen, som nu er kommet til udtryk i malerierne, der udstilles i mit galleri, der havde fernisering den 7. marts 2025.
Du kan finde mine malekurser her.













