Kunstner & fotograf.

Jeg elsker at arbejde med skabelsen, i maleriet og i fotografiet. Begge dele handler om at udtrykke en visuel fortælling.

Susy Grundahl

Den røde tråd i det jeg laver, er trangen til at skabe. Det er som forfatter, kunstner og som fotograf.

I de ca. 30 år jeg har været selvstændig, har jeg iværksat flere forskellige ting. Altid ud fra en stor interesse og passion.

Jeg har altid også malet og en stor del af min levevej kom fra kunsten. Derimellem lavede jeg smykker, skulpturer, og kunstkort. Som maler underviser jeg også - det kan du læse mere om under mine malekurser.

Jeg havde i mange år haft en livsstilsblog, og det kræver gode billeder. Det førte naturligt til, at fotografiet også blev min levevej.

Da jeg skrev “Mit antiinflammatoriske køkken” stod jeg selv for styling og fotografering, og det var her jeg manglede lækre fotobaggrunde. Det blev til en shop hvor jeg malede og solgte fotobaggrunde til hele verden. I dag tilbyder jeg fotokurser for private og selvstændige.

Jeg laver også små PR. videoer samt branding og produktfoto for selvstændige.

Velkommen til mit univers
Kreative hilsner fra Susy