Det kreative Moskva

foto5.jpg

Moskva og moskovitterne har langt flere nuancer end det billede vi til daglig får tegnet af medier der dækker Rusland. Der er et kreativt Moskva som vi ikke hører så meget om og jeg havde hverken hørt eller oplevet det, hvis ikke mine sønner var flyttet til Moskva.Denne post handler ikke om Putin og politik. Den handler om en side af Moskva der sjældent bliver vist frem. Den Moskva du måske har fået et smugkig af hvis du følger med på min Instagram. Dette indlæg handler om gode restauranter og seværdigheder fra det kreative Moskva. Så på med russerhatten ;-)Turen går til MoskvaJeg besøgte første gang Moskva for 5 år siden da min ældste søn Richard flyttede et halvt år til byen for at arbejde for den danske ambassade. Hele familien besøgte ham og han viste os en del af Moskva, der var så frygtelig at jeg overvejede at brække benet på ham, for at få ham med hjem. Vi så frysende og sultne stakler sidde på gaden. Vi så blomster, breve og lys der var lagt på en trappesten, hvor en udenlandsk journalist var blevet dræbt. Derefter viste han os steder, mennesker og restauranter der gjorde at jeg forstod hans fascination af den gigantiske og mangfoldige by som Moskva også er.richard og frederik trovatten

MOSKVA

Tre år efter sit første ophold drog min ældste søn igen til Moskva i sommeren 2012. Han studerede et år på Strelka Instituttet og tog sidenhen et arbejde ved et større innovationsbureau kaldt "Dream Industries". Min mand og jeg søgte igen visum og drog til Rusland. I foråret hyrede Richard min yngste søn Frederik, da de manglede en ekspert i online markedsføring — så vi søgte atter visum og tog på tur. Nu er vi kommet hjem efter vores tre besøg til Moskva. Her har jeg samlet de bedste billeder og indtryk, som du måske kan bruge, hvis du besøger Moskva.

VODKA

Man kan ikke besøge Moskva uden at drikke vodka! Selvom min søns venner siger de ikke er store tilhængere af nettop denne drik så er det stadig ikke et sjældent syn at se voksne eller ældre der deler en flaske på en lokal cafe serveret sammen med en flaske tranebær juice til at skylle ned med. På banegåren og i kiosker bestiller man gerne store liter-flasker - nogle endda med kapsel-låg. Så drikker vi ud. Vodka i Moskva

Guide: MAD OG RESTAURANTER I MOSKVA

Min mand og jeg elsker god mad. Mad der er lavet på ordentlig råvarer og som serveres i dejlige omgivelser. Det kan Moskvas indbyggere også. Café og restaurant-kulturen har i lang tid været for de få, men er de seneste 15 år har dette ændret sig markant. Nogle af Moskvas restauranter er helt fantastiske og fortjener en anbefaling.

Face-control - Det er ikke helt ualmindeligt at blive stoppet i døren på vej ind på en restaurant eller en bar med en flad meddelelse om at du ikke lever op til deres facekontrol og må vende om. Face-control er et begreb de har taget fra de populære amerikanske klubber i 70erne. Selvom det er mindre udbredt i dag end for 5 år siden så mærker man stadig en vis spænding og nervøsitet når folk bevæger sig over dørtrinnene og ind ad byens mange dunkle lokaler. Hvis du er så uheldig at blive stoppet med en sådan melding så er der ikke noget at gøre. Du kommer ikke ind og du må selv gætte dig til om det var fordi du ikke var ædru nok, om det var fordi dørmanden ikke synes du var lækker nok eller fordi du simpelthen ikke virkede vigtig nok til at blive lukket ind på den givne aften.

CAFE PUSHKIN Vi ankom til Moskva på min fødselsdag. Min søn havde reserveret bord på Café Pushkin, som er en klassisk og elegant restaurant der blander russiske og franske retter. Se lige billedet herunder af messingmønterne der var vores billetter til vores frakker i garderoben. Alt blev gjort på denne måde og tjeneren trak en lille betrukket skammel hen til bordet hvorpå jeg kunne stille min taske så den var tilgængelig uden at røre gulvet. Man kan ikke sige Rusland uden også at sige Borch. Jeg har spist masser af rødbedesuppe i mit liv, men jeg har aldrig smagt en rødbedesuppe så god som den jeg fik på Café Pushkin. Cafepushkin.ru Cafe Pushkin i Moskva

STRELKA

Strelka er et nyåbnet institut for design, medier og arkitektur der har til formål at ændre Moskva og den måde byen udvikler sig. Udover at være et institut er Strelka også et udgivelseshus for internationale udgivelser på russisk, de er et konsulenthus for byudvikling og arkitektkonkurencer, de designede den russiske pavillion på dette års Venedig Biennale og så er de i kraft af deres restaurant et centralt samlingssted for byens mange cirkler af beslutningstagere. Instituttet har 30 studerende fra ind- og udland som alle modtager stipendium for deres arbejde, og instituttets aktiviteter finansieres dels via initiativtageren Alexander Mamut rundhåndede donationer og barens overskud.CAFE STRELKA er en lækker café som er åbent for alle og om sommeren har de en skøn tag-cafe, med udsigt over det centrale Moskva og åen der render igennem byen. Deres indendørscafe har åbnet året rundt hvor maden og stemningen er dejlig. I weekenderne omdannes cafeen sig om aftenen til en klub hvor DJs og bands spiller alt fra disco og house til piano og akustiske koncerter.  Strelka.com Strelka i Moskva STRELKA natklub besøges efter sigende af alle aldre, men er nok mest for 20 og 30-årige. Min mand og jeg var ihvertfald i den ældre kategori den nat vi blev taget med, men det forhindrede os ikke i at tage en dans. Efter et par timer havde min mand dog fået nok af den dunkende musik. her er et lille video klip af min søn og jeg der danser til "Dave Dubbz, Lost In The Past EP, Smoke My Pussy Instrumental Mix" så kan du jo lige høre om det er noget for dig! PS. Skru lidt ned for lyden ;-)

FRESH

Wow! Her kunne jeg spise i flere dage. Det er en virkelig lækker vegetabilsk cafe som også har rawfood på menuen. De har også et specielt spisekort med detox menuer og grønsagsdrikke, samt en forklaring om diverse urter, vitaminer og superfood. Fresh.ru Raw food restaurant i Moskva CHAINAYA TEA & COCKTAIL At finde denne "hemmelige" bar var noget af en udfordring. Tænk at en af verdens bedste cocktailbars ligger fuldstændig gemt af vejen dybt inde i en baggård. Vi ledte os igennem baggården, i sne og mørke, igennem køleanlæg, container og skraldespande indtil vi kom til noget der måske var den populære coctailbar. Vi listede ned af trappen og min søn bankede på den lukkede dør og vi blev observeret ud igennem dørens kikøje. Derefter åbnede en mand døren på klem. Face-control formodede jeg!Vi blev lukket ind, og han stillede høfligt et par spørgsmål om hvem vi var og hvor vi havde hørt om dem? Vi bestilte hver en cocktail, som blev shaket, prøvesmagt, rystet lidt igen smagt til og serveret.  Jeg er ikke så meget til cocktails, men selve "skattejagten" indretningen og stemningen er et besøg værd.Adressen er Tverskaya 1  og du kan finde Chainaya Tea & cocktails på Facebook her Hemmelig bar i Moskva FILIAL Hvis du går rundt i indre Moskva og er sulten — ligegyldigt klokkeslættet — så kig forbi Filial. De har åbent hele døgnet, serverer enkle og prisvenlige retter og stemningen derinde er altid glad og imødekommende. Adresse: Krivokolenniy 3, Moskva Jeg kan ikke finde deres hjemmeside, så du får et link til deres Facebook  Café i MoskvaSIMACHEV BAR Det her er et skørt sted — men på den gode måde. Tror jeg. Indretningen er skøn men nermest sindsyg. De blander billeder af japanske mango-tegnefilm der lystrer sig med billeder af Putin, hundredvis af diskokugler og mørke røde tæpper som kan bruges til at lukke spisekabinerne af for de resterende gæster. Det var her jeg fik min første Confit de canard Pizza! Ved midnatstid omdannes restauranten til en natklub. De skulle efter sigende spille højere og hurtigere end på Strelka, så her gik de gamle hjem. Ovenpå er der en ekstravagant modebutik, hvor hver enkelt design er skrigende anderledes og opsigtvækkende. Adressen: Stoleshnikov pereulok 12, Moskva denissimachev.com restaurant - i Moskva SOLYANKA At gå ind på Solyanka er som at gå ind i et hjem. En stor og pragtfuld lejlighed. Alt er indrettet som man ville en herskabslejlighed og gæsterne går rundt fra et lokaler til et andet eller sidder afslappet og tilbagelænet i små vennegrupper som de ville hvis de stadig sad derhjemme. Det er et virkelig hyggelig spisested og som alle andre steder så når klokken ikke at slå meget over ti før en velklædt DJ dukker op og begynder at gøre klar til dans senere på natten. Deres midterste lokale har et kæmpe højtalersystem stillet op — efter sigende til en værdi der overgår en million danske kroner, så lad os bare sige at man mærker det når klokken går mod elleve og tolv.Her har de også en tilhørende modebutik der har åbent hele aftenen. Så hvis man ikke lige føler man er klædt rigtig på, så smutter man lige ind og køber en nyt outfit. Solyankas  hjemmeside er lidt forvirene da den er på russisk. Så du får lige linket til deres Facebook her. Screenshot 2014-06-21 19.49.23FOODCAFE De har åbnet døgnet rundt og laver fint cafemad.Udfordringen kan være at menukortet står på russisk ;-)Turen går til Moskva Så snupper vi lige en Vodka med den der tilhørende tranebærsaft -  Na zdorovie! Vodka i moskva SEVÆRDIGHEDER I MOSKVA Jeg har ikke læst og ikke set alt det man bør i følge "Turen går til Moskva" Men vi har mærket Moskva, mennesker og stemningen, om altid er vigtigere for mig end byens seværdigheder. Nej, vi var faktisk inde på et museeum og se alt om Jurij Aleksejevitj Gagarin, som skulle være den første mand i rummet. Min mand syntes det var spændende, det syntes jeg ikke!babushka dukker IZMAILOVSKY MARKEDSDAG  Det er for vildt. Aldrig har jeg set et større marked. Der er flere hundrede boder, som står der fast. Du kan finde alt fra gammelt krigs-skrammel til russiske Babushka dukker, pelshatte, tæpper fra Kaukasus, Adidas og Nike tøj af tvivlsom kvalitet og antikviteter fra ind- og udland inklusiv Musselmalet porcelæn fra Danmark som går i høj kurs. Kvaliteten øges som du bevæger dig fra indgangen mod enden af markedet.Jeg skrev godt nok at det ikke skulle handle om Putin, men det er helt vildt hvor meget man kan købe af billeder, t-shirts og krus med hans portræt på! Turen går til MoskvaUndervejs på Izmailovsky markedet ledes man med duften af træ, brænde og grillet kød mod gadekøkkener som du lige skal stoppe op og nyde stemningen af.IZMAILOVSKY MARKEDSDAGGORKY PARK Husker du den fra gyserfilmene? Den store park som var berygtet for vold og overgreb er et afsluttet kapitel. For to år siden blev der skabt en ny og helt forrygende Gorkypark da byens minister for kultur lavede et imponerende konsortium af private og offentlige organisationer der i fællesskab ryddede op og transformerede parken til ukendelighed. Nu er det et mødested for hele familien og unge moskovitter sidder ryg mod ryg med deres computere på træklosser der har stikkontakter til strømforsyning og fri wi-fi. Der er små cafeer, der er legepladser til børnene og om vinteren strækker en kæmpe skøjtebane sig gennem parkens sti-system. Et skønt frirum inde midt i Moskva. Se alle Google billederne her.KUNST I GORKY park Midt i parken ligger kunstcentret Garage. Det er ikke særlig stort, men de har skiftende udstillinger og en shop med rigtig mange kunstbøger. Inden længe udvider de med en stor fast udstilling som vil gøre dem til et ægte museeum for samtidskunst. GARAGE GORKY PARKMOSKVA METRO Metrosystemet i Moskva har kørt siden 1935. Hver station er forskellig og er unikt designet og udsmykket af store nationale kunstnere. Enorme avantgardistiske lysekroner og vægmalerier i marmor har givet metroen dens tilnavn som folkets underjordiske palads. 6,5 millioner rejser dagligt gennem systemet og på særlige dage rundes mere end 10 millioner. Det er langt flere passagerer end metroen i Paris, flere end New York og flere end London, Berlin og Madrid lagt sammen. At komme rundt er nemt, hurtigt og billigt. Med en billet til fem kroner komme du fra den ene ende af Moskva til den anden, men det kyrilliske alfabet gør navigering til en lille udfordring. Her er en fantastisk billedserie af Metro Moskva Metro i MoskvaSkulle lige vænne mig til tanken om at vi nogle gange befandt os 7 etager under jorden!! Metro i Moskva TAXA I MOSKVA Når man skal have fat i en taxa, så stiller man sig blot ved vejen og ser lidt søgende ud og vupti så holder der 3-4 private biler som er klar til at køre dig til din destination for 40 kroner. Af og til bliver de stoppet af politiet, og så må de enten betale en lille bøde eller en smule bestikkelse til den pågældende betjent. Min mand har autoværkstedet Automester i Esbjerg, så han var meget fascineret af byens kaotiske bilbillede. Vi har ikke kørt med en eneste taxa der ville kunne gå igennem et dansk autosyn. Samtidig kører disse faldefærdige biler runt blandt finpudsede Ferrarier, Lamborghinier, Jaguarer, lange limousiner og en masse andre andre hysterisk dyre mærker.PUTIN På nogle af de store 8-banede motorveje der kører lige igennem Moskva er der en såkaldt 'Zil-bane' (Zil er en russisk bilfabrikant der producerer limusiner). Disse baner er reserveret til byens højtstående embedsmænd og politifolk. Det sker også at trafikken lukkes ned i en halv times tid, hvis nu Putin og følget skulle vælge at bevæge sig igennem byen til bils. Taxi i MoskvaCYKLER I MOSKVA. Dem er der ikke mange af, der er nærmest ingen cyklister. Da min søn arbejde for den danske ambassade, lavede han en stor cykeludstilling i Moskva. Vi var over at se det og det var rørende at se så mange billeder og plakater af cykler, fra Danmark. Jeg husker specielt et stort billede af en smilende dansk politibetjent på cykel i København. Det var et stærkt billede, og en stor kontrast til gadebilledet i Moskva.Han havde også fået sendt en masse forskellige cykler fra danmark og Christiania cyklen var selvfølgelig også repræsenteret.Cykeludstillingen afsluttede med et stort event, hvor hundredevis af moskovitter havde tryllet cykler frem og cyklede samlet igennem moskvas gader. Hvem ved, måske den såkaldt 'Zil-bane" bliver lavet om til cykelsti ;-)DEN EVIGE FLAMME VED KREML OG DEN RØDE PLADS Bag disse murer arbejder Putin. Den evige flamme, har brændt uafbrudt siden krigens afslutning og langs muren er der flotte sten der hver især markere en af de mange 'heltebyer' hvor store slag blev sloget mod Tyskerne.Den evige flamme i MoskvaBOLSHOI TEATER I MOSKVA Bolshoi Teatret genåbnede i 2011 efter at have været lukket for restauration siden 2005. Vi så Svanesøen. Billetter koster  fra 200 kroner og op mod 2000 kroner. Det er noget af det smukkeste jeg har oplevet. Storslået og fantastisk. Bagsiden af medaljen er i følge min søn, som i en periode var kæreste med en ballerina, at deres løn kun er en håndfuld tusinde kroner. Som konsekvens bor de fleste af ballettens hårdtarbejdende dansere hos deres forældrene og karrieren slutter bræt når de når op i alderen og deres fødder ødelægges af knyster og slid. Bolshoi.Bolshoi Teatret i MoskvaDet var "Mit Moskva" Nej, det er egentlig min søn, Richards Moskva som vi har oplevet.Nu tager vi turens sidste Vodka i Moskva for denne gang. Na zdorovie! Turen går til Moskva "SPASIBO Moscow. Vi ses igen :-)Det kreative MoskvaOBS: Drik ikke en øl i parken.Det gjorde mine drenge en solrig dag efter arbejde. Det kostede 1 time i fængslet og en bøde.Tak til mine sønner Richard og  Frederik Trovatten for hjælp til de faktuelle data til denne Moskva guide.Har du fået lyst til at besøge Moskva, så er der en rigtig fin hjemmeside til hvad der sker i byen. Link er på vej...Go´tur og hils fra mig.

Forrige
Forrige

Kærlighedsroser

Næste
Næste

Friske muslinger i hvidvin og flødesauce