Værkstedsfest og gourmet

DSC0094.jpg

Der har været lidt stille på bloggen, for vi har holdt fest. En brag af en fødselsdagsfest for min mand. Vi fejrede også hans værksted, Automester  i Esbjerg der havde 30 års fødselsdag. Autoværkstedet har været rammen om min mands arbejdsliv i mange år og det skulle nu omdannes til en værkstedsfest med gourmet, nærmest som en pop-up restaurant. De rå og autentiske omgivelser med en indre kerne der rummer alt det min mand står for af madglæde, god vin, venner og familie, sang og musik.Jeg havde nu ikke tænkt mig at blogge om min mands fødselsdag, men er så imponeret over lokalerne og kokkene. Så jeg håber du finder inspiration til at holde en fest - hvor som helst ;-)Så er der fuld gang i transformationen til Goumet restaurant og Værkstedsfest!GourmetfestFIND TOBIASDen bedste Pop-up restaurant vi har besøgt, var på Christiania. Midt på Pusher Street havde flere dygtige kokke, bla. Tobias Tabajara søgt om lov til at åbne en pop-up restaurant, der kun havde åbnet den ene dag. En Gourmet restaurant, midt i fristaden.  Vi mødte igen Tobias da vi spiste på Restaurant Hôst, hvor han arbejder som kok. Tænk at have Tobis til at stå for menuen til festen, at få ham til at tage turen til Esbjerg og lave pop-up restaurant på værkstedet.EVENT KOKKEN TOBIAS ;-)Vi fik en snak med Tobias, hvor vi meget detaljeret fortalte hvad vi ønskede os.  En menu der tog udgangspunkt i Christians liv som jæger, rene råvarer, kød fra dyr der har levet frit, årstidsrelateret tilbehør og et pift af overraskelse. Tobias, var med på ideen, som var helt i hans ånd, men ønskede fri hænder til at eksperimenterer. Vores to meget forskellige møder med Tobias´s kokkekunst, gjorde at vi trygt og forventningsfuld lagde hele menuen i hans hænderne. Gi den gas Tobias!Her er han, Tobias. Han havde sin ven, kokkeelev Jacob med hjem til os, hvor de boede og hvor de lavede mad det halve af natten, op til festen.GourmetfestNEDFALDSÆBLER ER GOURMETÆBLER!Da vi sad og spiste morgenmad i køkkenet, fik kokkene øje på en kurv med æbler i haven og de spør´så ."Er det nedfaldsæbler"?  Øø ja svare jeg og tænker at de måske betragter dem som affaldsæbler. Men nej, det er ægte gourmet æbler, som de gerne vil bruge til nogle af retterne. Yes! Nedfaldsæbler er opgraderet til det de i virkeligheden er, luksusæbler. De bedste æbler er dem som har hængt på træet, lige indtil de falder ned og er spiseklare. På den måde får de dannet de sidste sukkerstoffer, sødme og smag.Det er i den aller sidste del af modningstiden at æbler og alle andre frugter også dannet de sunde sukkerstoffer, de essentielle sukkerstoffer. For år tilbage talte helsebrancen meget om de 8 essentielle sukkerstoffer som kosttilskud. Faktisk findes 5 af sukkerstofferne naturlig i Aloe Vera drik.  Når vi får umodne frugter, der modnes i frugtskålen, så kan de ikke danne de gode sukkerstoffer, hvilket også tydelig fremgår af smagen.GÆT HVAD DER ER I OVNENDer var fuld gang i ovnen herhjemme, i flere timer stod den på lav temperatur med disse små tern i. Du gætter aldrig hvad det er. Jeg kan sige så meget at der har aldrig været noget lignende i min ovn før. Har dog før haft det i mit hjem - i hundekurven!Gourmet griseørerHer er pladeværkstedet lavet om til et køkken. Her ser du Jacob som er ved at klargøre canapeer til eftermiddagens reception. Få timer efter gør de klar til at serverer fødselsdagsmenu for 50 personer - fra pladeværkstedet. Tænk at de kan lave sådan en festmenu under disse forhold. Faktisk så gik ovnen ud, på et tidspunkt og alt var kritisk - men de er proffe så vi opdagede ikke noget.EventkokkenSyv forskellige canapeer. Poppede griseøre, Røget rådyr med frystørret hindbær, lammebrisler med tallerkensmækker, kåldolmer med østerscreme og tang, og denne fine råmarinerede musling med brændte grene. Er det ikke flot?EventkokkeneSkønne Tanni  Thuesen der synger og spiller guitar til receptionen. Senere på aftenen kom den vildeste sopran og sang "Drikkevisen" fra operaen la Traviata  - i en meget anderledes akustik end de plejer ;-)Værkstedsfest hos Automester Christian Grundahl  - Skøne Tanni synger og spillerRÅ OG ELEGANTSå er der dækket op med hvide duge kandelaber, festklædte folk og et køkken der arbejder på højtryk.EventkokkenAFTENMENUENDet er lidt synd for madbillederne at de er taget i skæret af sterinlysende, men de er fine nok til at danne et indtryk af kokkenes madkunst.Forret: Suppe med varmrøget ørred med dildolie, blomkål, babykarse og syltede dødstrompeter.Gourmetmiddag hos Automester Christian Grundahl i  Skolegade EsbjergMellemret: Lammekølle med saltbagt selleri, kærnemælksvalle, rød syre, brændt hø og æbler - nedfaldsæbler selvfølgelig!Gourmetmiddag hos Automester Christian Grundahl i EsbjergHovedret: Dyreryg med solbærglasseret syltede og dehydreret  rødbeder. Rå rødbeder, frisk solbær og rygeost.Rødbedesalt og rødbede menu når det er bedstDesserten er Kamilleis med koldskål på sort te og citronvebena. Med lakridsmarengs og drys af hvedegræs.Værksteds gourmet på Automester Christian Grundahl esbjergNatmaden var GRØDEn perlebyggrød med confiteret and, krydderurter og selvfølgelig, nedfaldsæblerne! Jeg fik ikke taget et billede af grøden, for festen var i fuld gang ;-) Hvis en af gæsterne har, så kommer den op...Mette Hyttel fløj rundt og servicerede os og fik ryddet af bordene og på bordene igen - i sådan en fart at kameraet ikke fangede hende!Sikke en menu! Jeg er fuld af beundring for Tobias´s mod, kreativitet og indlevelsesevne og ikke mindst den store kokkekunst. Kokkene gav alt hvad de havde og mere til. Så meget at der faktisk blev et uventet blogindlæg ud af det.OPSKRIFTEN PÅ KAMILLEISTobias har været så gavmild af dele sin opskrift på desserten med os. Du kan snuppe den HER...SÅ ER DER MUSIK OG DANS...Wow! For et band. Man er på dansegulvet fra den første strofe og indtil man har piftet og klappet sig til et ekstra nummer. De er faste musikere ved vores Helsamfester så jeg kontaktede dem og her er de så til min mands fest. Det er Trioen "Mark Dixon, Thomas Albrechten og Anders Lauritzen." De har ikke en hjemmeside, men du kan få fat i dem på mark@markdixon.dkIgen her beklager jeg kvaliteten af billedet - Tænk! Jeg syntes faktisk at det var helt skarp, da jeg tog det  - efter midnat;-)_DSC0128Noget af det skønne ved at blogge er at man genoplever, det man skriver om.Jeg genoplevede også lysten til at lave pop-up fester alverdens skøre steder og lokaler. Tror dog jeg får problemer med at overtale min mand til at lave "Værkstedsfester" Kommer til at tænke på min egen fødselsdag, som blev holdt på stranden og i haven. Det kunne være en skøn sommer pop-up café  ikk´;-)Tobias gør det bare. Først på Christiania og nu her hos os. Tobias arbejder som sagt, som kok på den skønne Restaurant Höst. Men hvem ved, måske  han kan lokkes til at lave et arrangement, hvis du skulle ønske det. Du får lige hans mail her: tabajara90@gmail.comHåber du er blevet inspireret til at holde en fest - hvorsomhelst ;-)

Forrige
Forrige

Der ligger tre kvinder på mit bord

Næste
Næste

Kamilleis med æbler, hvedegræs og lakridsmarengs