Tofu paneret i sesam
Tofu er lavet fra den lille soyabønne som er rig på næringsstoffer og naturlige østrogener. Sojabønner er også en rigtig god kilde til protein og fiber og derfor oplagt “kød” til vegetarer. Soyabønners sundhed er meget diskuteret og der er stor uenighed om hvorvidt den er supersund eller farlig. De fleste kan dog være enige om at soya er sund når det bearbejdes til tofu, miso, tempe og tamari. Tofu er også rig på naturlige isoflavoner, som kan afhjælpe nogle kvinde mod hedeture, i forbindelse med overgangsalderen.Til Tofu paneret i sesam skal du kun bruge bruge:
- et glas tofu
- hvidløg, 2 fed
- ingefær, 1 spsk.
- tamari 1 spsk.
- olivenolie, 1 kop
- citronsaft af ca. 1/1 citron
- salt og peber
- og sesamfrø
Marinaden laver du af frisk revet ingefær, lidt presset hvidløg, citronsaft, lidt tamari og salt og peber. Læg din tofu i marinaden i et par timer og den er klar til at blive paneret i sesamfrø.Skær din tofu i fine strimler og vend dem i sesam. Jeg vender nogle gange lige tofustykkerne i æg, før jeg vender dem i sesamfrø. Så steger du dem på svag varme i en pande med olivenolie. Den er færdig når de små sesamfrø er gyldne og sprøde.Tofu ser virkelig kedelig ud, når det kommer rent fra glasset og det smager lige så kedelig. Tofu marineret i ingefær og hvidløg og paneret i sesam er supersundt og smager virkelig godt og sprød.Brug også tofu i sesam som et alternativ til feta i dine salater. Det er en god måde at få lidt ekstra protein i salaten.Når du nu har gang i det vegetabilske køkken, så kan jeg varmt anbefale dig mine fantastiske Falafler. Jeg har skrevet en artiken om gode råd til vegetar og veganer, som du kan læse hos Netspiren.dkVelbekomme