Gadens Kvinder & Human Trafficking

Jeg har fået og får forsat mange spørgsmål om min rejse rundt i Europa, hvorfor jeg rejste, hvordan jeg gjorde, hvordan jeg turde og hvad er resultatet blev. Det og meget mere har jeg valgt at starte min blog med at besvarer og fortælle om her.Jeg købte en interrail billet, tog mit staffeli på ryggen og rejste rundt i Europa. Jeg malede med Gadens kvinder, de hjemløse, prostituerede, de voldsramte og ofre for Human trafficking.Det hele startede....Mit ønske om en malerisk rejse startede for et par år siden,  men jeg havde alt for meget arbejde til at kunne hive tid ud af kalenderen, så jeg havde udsat denne drøm.Faktisk havde jeg så meget arbejde med Netspiren, mine malerkurser, min kunst, en bog og andre ideer, at jeg meldte til et nytårskursus, bare en enkelt dag hosPernille Melsted og Mette Holbæk. Nu skulle jeg ha´ overblik og en prioritering over mine forskellige projekter.  I løbet af dagen fik vi en øvelse hvor vi skulle lukke øjnene og mærke efter hvad der virkelig tændte os, hvad der gav bobler i maven og dér kom det. Det eneste jeg kunne tænke på var at komme ud og udforske kunstterapien, ud og male med de kvinder der aldrig vil komme til mine kurser.Vild at tænke på hvad sådan én dag kan sætte i gang, det var starten på min rejse, en rejse ind i en verden jeg ikke kendte til, en rejse der ikke ender, men først lige er begyndtMange af mine forestillinger om turen, forandrede sig dog drastisk i løbet af det år der nu er gået.Artikel i Budstikken af Kim SchouEuropas Kvinder kalder!Til foråret tager Susy sit staffeli på ryggen og drager ud i verden og maler med Europas Kvinder.  En tur hvor hun vil udforske kunstterapien, med de kvinder hun møder på sin vej. Det første stop på turen er København, hvor hun skal være i Danner Huset, Reden og centeret for hjemløse. Derefter går turen rundt i Europas hovedstader og Susy bekymre sig ikke om sprogvanskeligheder, da hun har valgt at bruge et internationalt sprog, nemlig maleriets. I kunstterapien er det farver, form og udtryk der taler sit helt eget tydelige sprog.Er vi forkælede når vi bor i store huse og andre bor på gaden, når vi bruger tv til at flygte fra hverdagen, når andre flygter for deres liv, når vi ikke syntes der er nok gnist i parforholdet, når andres gnist er blevet til flammende vold? Når vi ikke har udfordringer nok i vores arbejde, hvor andre kvinder må leve at sælge deres krop? Vi spiser økologisk og andre spiser af skraldespanden, vi søger selvudvikling, hvor andre søger overlevelse!Skal du ud og rede verden?-Nej, jeg skal ud og mærke verdenJeg elsker mit arbejde som helsevejleder og kunstterapeut. Men i det sidste år har der meldt sig en inderlig trang til at komme ud over min egen lille trykke verden, og finde inspiration til min kunst og til at blive en endnu bedre kunstterapeut, samtidig med at jeg kan hjælpe andre kvinder”Med på turen kommer et stor maleri, af en kvinde, som kommer til at få de forskellige kvinders aftryk, Det færdige maleri skal derefter laves til en plakat som er med til at skabe fokus på udsatte kvinder, og overskuddet af salget skal give en økonomisk støtte til krisecentre i hele Europa”- Jeg glæder mig SÅ meget til at møde kvinderne, at se hvad Kunstterapien kan fortælle om deres maleriske udtryk i billederne. I kunstterapien er det farver, form og udtryk der taler sit helt eget tydelige sprog. Vi vil finde fordybelse i maleriet og jeg håber det bliver et godt portræt af de forskellige kvindernes liv. Hvordan er deres nuværende situation, Deres håb og ønsker for fremtiden og hvilke muligheder har de?Susy har ikke et færdig koncept for turen, da det er et ord hun finder meget begrænsende, men der er en overordnet plan, et idégrundlag, som står åbent for nye impulsive indfaldsvinkler.-Ja det er godt at være målrettet, men vigtigt at mærke hvad det er for en følelse der ligger bag vores ønsker og mål. . Det endelige mål er ikke i sig selv vigtigt, det er derimod vejen dertil. Dét at være tilstedet, at være i processen, præcis som når man malerForhindringer eller mulighederDer er masser af udfordringer og ting der skal koordineres til turen og det er ikke min stærke side. Modet har jeg heller ikke, der er egentlig mange forhindringer, jeg er bange for alt muligt, mørket, insekter, at blive væk i lufthavnen, komme i det forkerte tog, lange forladte hotel gange, toiletter hvor lyset først tænder lidt efter man er gået derind. Men i min iver har jeg det med at se bort fra forhindringerne og have fokus på mulighederne og så er lysten bare så meget større end angsten for det ukendte.Det kræver selvfølgelig lidt planlægning, jeg har et fuldtidsjob som heldigvis er meget fleksibelt, samt mine malerkurser, som jeg må sætte i lidt bero. Jeg er helt afhængig af min fantastiske kollega, og bonus søn, som har tilbudt at tage en ekstra tørn på Netspiren og jeg kan lave en del forarbejde klar. Men der er jo også masser af Net-caféer rundt i Europa, hvor jeg kan besvare mails og skrive dugfriske nyhedsbreve, der sikkert får en ny farvet vinkel i den periode. Måske der kommer en opskrift med på Borsh fra Moskva eller Spaghetti bolognese fra Rom :-)Sådan gik det ikke helt. Denne artikel blev skrevet nogle måneder før min rejse og meget forandrede sig siden daForsættelse følger ….

GADENS KVINDER 2

I tiden der op til min rejse rund i Europa, læste jeg en masse bøger om gadens kvinder, udsatte kvinder, voldsramte, hjemløse og det førte mig til bøgerne om Human TrafickingDa det gik op for mig at Human trafficking ikke blot var en film, men at det rent faktisk den barske virkelighed, at det er en kæmpe voksende industri, da måtte jeg bare gøre noget aktivt. Jeg måtte gøre noget, skrive, råbe op, hvad som helst for at hjælpe og være med til at skabe opmærksomhed om Human trafficking.  Man sidder tilbage med en magtesløshed og en smerte der gør ondt langt ind i sjælen.Jeg bor ikke tæt på et krisecenter, så jeg kan hjælpe som frivillig der, hvad kan man så lige gøre som enkel person? Jeg kan male og jeg kan fordybe mig med kvinderne, give dem en malerisk oplevelse og endnu vigtigere, jeg kan videre bringe deres historie igennem maleriet. Jeg håber at deres billeder, på en eller anden måde kan samlet til projekt, hvor pengene går til ofrene for Human TraffickingJeg kontaktede flere hjælpeorganisationer og ambassader herhjemme for at få kontakt til de udenlandske krisecentre, men fik kun forskellige hjemmesider og mailadresser. Det blev til en masse håbløs korrespondance som ikke rigtig førte til noget. Krisecentrene lukker af gode grunde ikke alle og enhver ind, de vil se en organisation bag projektet. Hjælpeorganisationerne kunne heller ikke hjælpe mig, når jeg ikke havde et projekt, i mit tilfælde malerier! Jeg havde ingen af delene, endnu.Jeg har ikke tid til at vente, vi har ikke tid til mere snak og det er tid til at handle. Så jeg købte en interrail billet og tog mit staffeli på ryggen og drog ud i Europa.I udlandet er det svært at finde et krisecenter, det er ikke som i Esbjerg hvor der står et stort skilt uden for hoveddøren.  De gør alt for at beskytte kvinderne og vejen derind går enten igennem politiet eller hospitalet!Jeg malede med kvinder i parker, baggårde og uden for banegårde, med, hjemløse, prostituerede, og fik endelig kontakt til et krisecenter for som hjalp ofre voldsramt kvinder. Denne kontakt førte mig videre til kvinder som var ofre for Human TraffickingFra et krisecenter i en hovedstadJeg havde ikke mit fotoapparat fremme under hele turen, da jeg syntes det var at gå for tæt på kvinderne, lidt som at udstille deres situation. Derfor blev jeg virkelig glad da jeg modtog en masse billeder fra en af de kvindelige leder fra et krisecenter for voldsramte kvinder,  i en hovedstad i Europa.Mal dit livAlle de kvinder jeg malede med, fik et lille spørgeskema, om deres liv, deres håb og drømme, som de besvarede eller fik hjælp til at besvare anonymt. De var frygtelig bange for at blive genkendt af deres voldelige mænd, andre af deres bagmænd. Jeg mødte flere kvinder i krisecentrene som kom fra Bulgarien, Rumænien, Polen, Mexico og Nigeria. De fleste var analfabeter, kan ikke læse og skrive, kan ikke tale og forstå det sprog, der tales i det land de nu engang er solgt til. Så maleriet er en befriende måde for dem at udtrykke sig på.Jeg fandt hurtig ud af at størrelsen på mit papir (A4 )  var alt for uoverkommelig stort og at jeg skulle have fat i flere af de helt små pensler.De malede deres liv, med fortrængninger, håb og inderlighed. De blev alle overrasket over resultatet, da det ikke helt var det de ville fortælle, de prøvede alle at pynte på billedet, præcis som vi alle gør. Men i deres tilfælde findes der ikke pynt nok i hele verden til at dække over de grusomheder de har været udsat for.På et besøg på et krisecenter for voldsramte kvinder, kom det frem under male processen at hun var ofre for menneskehandel, noget hun ikke havde talt med personalet om, men som nu kom frem og hun kunne dermed få den hjælp hun skulle bruge.Gadens usynlige kvinderVi ser dem  - uden at se dem. De hjemløse kvinder der sidder på gaden, og alt hvad de ejer, har de i en gammel pose. De sover på bænke, i parker, under trappe og på banegården. De unge hjemløse kvinder lever i konstant frygt for at blive overfaldet og voldtaget. De gamle kvinder sidder med tomme blikke og deres lille fremrakte hånd og ber om penge til et måltid mad. Jeg mødte en hjemløs kvinde uden næse, en kvinde uden arme, en kvinde …..Jeg tør ikke tænke på hvad de har været udsat for igennem deres livHver eneste kvinde jeg har mødt gjorde dyb indtryk på mig. Hver eneste hjemløs kvinde, hver voldsramt kvinde der lever i frygt, med sin mand og de der lever i frygt for at blive fundet af deres ex. mand. De prostituerede kvinder der går på gaden, de prostituerede misbruger der sælger sin krop for et fix. Hver en kvinde der er blevet misbrugt, udnyttet, købt og solgt til sex.I Rom boede jeg på et lille forfærdelig hotel lige over for banegården, så jeg kunne være i nærheden  af kvinderne, dog på afstand, for  jeg ikke turde bevæge mig alene rundt i det miljø om aftenen. Fra mit vindue så jeg hvordan kvinderne steg ind i forbipasserende biler. Hvordan kvinderne stoppede hver mand der gik forbi, i håb om at han ville købe sex. Det gjorde de ikke af lyst, men af nød og tvang og deres alfonser, deres bagmænd stod i baggrunden og så påI  Paris boede jeg tæt på Moulin Rouge og dermed også tæt på prostitution. Der et kæmpe stort rødt neonskilt hvor der står "Sex Machine"   Jeg har sunget og danset til James Brown´s sexmachine, men nu fik de ord en hel anden betydning.Jeg sad på min lille "stamcafe" i en stille sidegade,  5 minutter fra Moulin Rouge og drak et glas vin og skrev på min computer. Jeg blev afbrudt af to små drenge på ca. 5-7 år, som fik min fulde og uforbeholdne opmærksomhed, da han viste mig en tegning -  samtidig med at den anden dreng stjal min computer!En mand fra sidebordet løb efter drengede og jeg fik min computer tilbage. Jeg kom i snak med ham og hans kæreste og de fortalte mig at der er kommet rigtig mange forældreløse børn til Paris, fra østlandene. De tilhøre nogle bagmænd og er tvunget til at skaffe tyvekoster for et vis beløb hver dag. De små forældreløse piger har andre opgaver!Jeg spurgte om de vidste hvor jeg kunne finde et krisecenter for prostituerede og manden, som viste sig at være journalist, mente det ville være meget svært for mig at komme ind der. De tilbød mig i stedet at komme hjem til dem, de boede lige rundt hjørnet i en lejlighed med udsigt til de prostituerede kvinder, hvorfra jeg kunne iagttage og fotografere. De fortalte at de udenlandske kvinder boede på en flise, de betalte husleje til deres alfons, og at den ene flise var deres hjem, derfra arbejde de og der sov de.Jeg takkede pænt nej, det var mere end jeg havde mod og lyst til at se.I Belgien sad jeg i en park og malede med hjemløse kvinder, da det pludselig begyndte at øsregne. De samlede deres poser og begyndte at løbe, jeg samlede mit malergrej og løb med dem.  Det var først da de løb ind i en baggård at jeg opdagede, at jeg var kommet til en mennesketom og øde gade.  Jeg skyndte mig at vende om, men jeg var faret vild. Da jeg hørte skridt i regnen bag mig, blev jeg så bange at jeg ikke kunne trække vejret. Jeg gik hurtigere og det gjorde han også, jeg begyndte at løbe og det gjorde han også. Jeg fik øje på en cafe, som jeg løb hen til og da jeg sad der ved bordet med bankende hjerte og en hamrende puls, så  begyndte jeg at græde. Hvad fanen er det jeg laver ?Da jeg samme aften Skypede med min mand, sagde jeg at nu var det nok. Jeg tager ikke til Amsterdam alligevel.  Jeg kommer direkte hjem. Jeg fortalte også at jeg ikke turde at gøre min rejse færdig til næste år, hvor jeg vil rejse til Moskva og derfra ned igennem Østeuropa. Min mand er nervøs for mig, men han accepterer og respekterer mit valg,  og ved at jeg bliver nød til at følge mit hjerte.Stop mig! Mind mig om hvor forfærdelig jeg har det lige nu, for jeg ved jeg glemmer det. Jeg er bange og jeg kan ikke rumme flere af disse smertelige  kvindeskæbner, det gør SÅ ondt. Jeg er også helt færdig med at tage på Interrail! Han smilede og mindede mig om at jeg havde sagt det samme for 4 år siden, da jeg tog min store søn med på en interrail tur rundt i Europa. Vi ville male og leve af de penge vi tjente på at sælge vores malerier! Det blev en eventyrlig, forrygende, sjov, intens, udfordrende og meget grænseoverskridende oplevelse. Men det var ikke en farlig tur, lige med undtagelse af at vi var ved at blive arresteret af det Italienske politi, fordi vi ikke havde tilladelse til at sælge malerier på gaden. Vi skyndte os at pakke, da de truede med at tage vores malerier. Det blev dog afblæst, da vi fik støtte af en flot unge turister, der begyndte at råbe om kunstnerisk ytringsfrihed ;-)Jeg er klar igen!Mit liv bliver aldrig det samme igenHver eneste kvinde jeg malede med åbnede nye sider af kunstterapien for mig. De åbnede nye sider af mig, sider jeg ikke vidste jeg indeholdt. Den første kvinde jeg malede med lærte mig tålmodig og at leve i nuét. Da hun startede på sit billede tog det over en halv time for hende, at få farve på sin pensel. Hele billedet tog hende over 4 timer at male. Jeg mærkede en snert af utålmodighed i starten, men pludselig var tid et ligegyldigt begreb. At male med hende bragte mig tættere på nuét end jeg længe har været. Det eneste der betød noget for mig var hende og hendes sarte og skrøbelige penselstrøg, hendes vejrtrækning og tåre der trillede ned af kinderne på os begge.Man kan ikke gå tilbage, man kan ikke slette den viden man har, så derfor bliver mit liv aldrig det samme. Jeg er blevet en bedre kunstterapeut, jeg er også blevet et bedre menneske. Det er jeg dem dybt taknemlig for. Jeg glæder mig til at kunne gøre, bare en lille forskel for dem, i form af forskellige projekter, som jeg håber, kan give penge til flere krisecentre og uddannelse til kvinderne i deres hjemland, hvor de ofte bliver sendt tilbage til, uden hjælp, men lige i hænderne på bagmændene, som igen sender dem af sted til et andet fremmet land.Jeg sidder tilbage med stor beundring for de ildsjæle, jeg har mødt. De kvinder der er ansat på krisecentrene og alle de frivillige der arbejder på gaden hver dag og nat for at hjælpe udsatte kvinder. Jeg sidder også tilbage med en harme over, at disse krisecentrene har det så svært økonomisk og er helt afhængig af støtte fra private. Det burde være en samfunds opgave at tage vare på de mennesker der har haft så grusomt en skæbneOfre for Human Trafficking i DanmarkVi ville ikke kunne overleve 1 time i deres liv. De overlever dagligt, mere en 30 voldtægter, mishandling og en perversitet, vi aldrig vil kunne forstå. Der er kvinder som bliver samlet i container i deres hjemland og bliver fragtet, importeret,  til et fremmet og ukendt land. Her holdes de fanger og derfra bliver de solgt til sex, derfra voldtaget de døgnet rundt. Kvinder der er stemplet i armen, med et varmt strygejern, som et andet kreatur, så man kan se hvem de tilhøre. Enhver mand der besøger dette skur, ved at han begår voldtægt, endda helt ustraffet!  Andre kvinder bliver gemt væk i et ensomt hus på landet, hvor de holdes til fanget som sexslaver. Andre kvinder bliver skjult på bordeller overalt i Danmark. De kvinder der trækker på gaden, er måske ikke helt så synligt at se om de er ”frivillige” prostituerede eller om de er ofre for menneskehandel, da de selv opsøger mændene på gaden. Deres bagmænd er lige i nærheden og de er tvunget til at opsøge rigtig mange mænd hver dag for at tjene penge til deres bagmænd, deres ejere.Har du mistanke om at der er kvinder som er ofre for menneske handel, så  kontakt politiet eller læs mere på Reden International. Det er en organisation til bekæmpelse af kvindehandel. De sørger for praktisk støtte til udenlandske kvinder i prostitution i DanmarkBesøg Reden International herForsættelse følger ....

GADENS KVINDER 3

Når man planter et frø, ved man aldrig præcis hvad der her kom der et lille  vildskud. Jeg fik kontakt med to skønne ildsjæle, Marianne Jegård Møller & Nadja Kalnæs som er hoved bag-kvinderne og projektlederne bag People4PeoplePeople4People er en Non-profit organisation, der arbejder på at skabe opmærksomhed om Human Trafficking og at samle penge til de organisationer der arbejder for ofrene for Human Trafficking. Jeg var med til det store event, hvor der var mange frivillige kunstnere der deltog med musik, sang, dans og teater. Det var et meget flot arrangement, der på alvorlig vis gjorde opmærksom på menneskehandel i en fin harmoni med alle kunstnerne der bidrog med underholdning. Det var virkeligt et flot arrangement som var med til at skabe fokus på menneskehandelBesøg People4people herPeople4people awardPrisen er en anerkendelse af og belønning til dem, der udfører innovativt og inspirerende humanitært arbejde i samfundet. Private personer eller firmaer der  laver et ekstraordinært arbejde omkring de temaer, der kommer op i samfundet og er med til at bryde tabuer. Lone Dybkær holdt en flot tale og overrakte prisen til.... Her kommer de tre nominerede:Den ene var mig. Jeg var selvfølgelig glad for at blive nomineret, at de havde tænkt på mig, selv om jeg jo ikke rigtig har gjort noget  – endnu!Initiativ For Liv: “Hvad er din hue værd?” Her kan Danske studenter købe deres studenterhue og alt overskuddet går til afrikanske skolebørn. Det gav i 2011 et beløb på hele 170.000Prisen gik til New Lives som hjælper kvinder ud af prostitution, også ofre for kvindehandel. “Det er aldrig for sent at finde sit potentiale frem og bruge det”Kunstkort - Stop menneskehandelHOPE  er en kvinde der har taget det første lille skridt ud i friheden Det er malet med stor omsorg for de kvinder jeg har mødt på min rejse og det har været vigtigt for mig at male det i overensstemmelse hvad jeg tror de ønsker at udtrykke og fortælle i deres malerier. Flere af kvinderne jeg har malet med her i Danmark, har sidenhen godkendt motivet;-)Jeg malede dette billede i forbindelse med eventet not4sale og Incado i Esbjerg donerede disse kunstkort. De donerede også diskens bedste salgsplads til det gode formål. Her har jeg igen været nede hos Incado og  hente en pose fuld penge , som jeg glæder mig at aflevere til  Reden International.Der skal mange små kunstkort til for at gøre en forskel! Så jeg arbejder i mine tanker på et projekt, hvor jeg håber vi kan skaffe penge til krisecentre i udlandet og uddannelse. Mere om det senere...Kunstkortet koster 20 kroner, som går ubeskåret til arbejdet i mod menneskehandel. Køb et kunstkort og støt arbejdet i mod Human Trafficking.Loven om tiltrækningskræftJeg tror på Loven om tiltrækningskræft.  Jeg tror vi får hvad vi giver ud. Jeg tror på at vi alle har et valg og at vi får mere af det vi fokuserer på.Denne tanke har dog været sat på en hård prøve og min tillid til universet har været svækket. Hvad med alle de der ikke kender til denne lov, de der kun har overskud til at fokusere på alt det de ikke ønsker, alt det de er bange for, de de frygter, det de prøver at undslippe!

"Døm ingen før du har gået en mil i deres sko"

Jeg maler forsat med udsatte kvinder, prostituerede misbrugere og ofre for Human Trafficking her i Danmark. Når jeg kan få det til at passe ind i mit arbejde og min økonomi, så tager jeg igen staffeliet på rykken og rejser ud  - min maleriske rejse er først lige begyndt.Bøger om Human TraffickingJeg har set alle film og læst  bøger om  Human Trafficking . Jeg har valgt to ud her som jeg syntes alle bør læseEn kvindes pris af Somaly Mam En stærk, rå og fantastisk medrivende historie om en kvinde, der har befriet flere end 5.000 kvinder og børn fra prostitution. Somaly Mam er født i Cambodia og blev som barn solgt som sexslave, tortureret og voldtaget i årevis, indtil hun kunne købe sig fri med penge fra en generøs kunde.I dag bruger hun sin tid på at samle penge ind over hele verden til sin organisation, der giver ofre i flere lande husly, hjælp og håb om en bedre fremtid.Den kan købes hos Saxo her  Solgt til sex afJournalisten Jens Høvsgaard  har skrevet denne rystende bog om Human Trafficking. Han går undercover i prostitutionsmiljøet, følger menneskehandlens ruter fra Afrika og Østeuropa til Danmark . Du kommer med ind i et miljø, vi skal gøre alt hvad vi kan for at stoppe - NuDet er en chokerende bog, om kvinder der er købt og solgt til sex. Det er ikke kun noget der sker ude i verden det sker lige her og nu i Danmark. Hans arrangement, oplysning, hjælp og støtte til ofre for Human Trafficking, er enestående og beundringsværdig.En oplysende, rørende og forfærdelig bog, som jeg varmt vil anbefale alle at læse:Den kan købes hos Saxo her Der er nu gået et år, fra starten af denne fortælling og til jeg sidder her og prøver at finde en passende afslutning på dette blog indlæg.Jeg er igen blevet bekræftet i hvor vigtigt det er at følge sit hjerte. Jeg overhørte først mit ønske, om at komme ud og male med alle de kvinder der ikke kommer på mine kurser, de kvinder der ikke har mulighed for selvudvikling,  kun for selv at overleve.Jeg har jeg  skrevet denne blog, fordi det er vigtigt at alle ved hvad der sker, så vi kan tale om det, så vi kan skabe opmærksomhed om menneskehandel - Så vi kan stoppe Human TraffickingJeg lovede at fortælle deres historie, at vise deres billeder, at skabe opmærksomhed på deres livsvilkår.Du er nået helt igennem mit lange blog indlæg, så nu er der allerede én mere der ved at Human Trafficking ikke blot er en film, vi kan slukke for, men et reel problem som vi skal tale om og som skal stoppes.Hvis du har spørgsmål eller eller på anden vis kan hjælpe, så er du altid velkommen til at sende mig en mail til susygrundahl@gmail.com