Den forfærdelige skoleidræt!

Tænk at jeg skulle blive 50 år før jeg fik mine første løbesko!Jeg spiser og tænker sundt, men det er først nu at jeg opdaget hvor skønt motion og træning kan føles.Sådan har det ikke altid været...Jeg vil dele mine skoleidræts erindringer her, så dig der havde det på samme måde som mig, ved at der er håb forude. At det aldrig er for sent at finde glæden ved at træne og holde kroppen i form. Det gælder om at finde inspiration til en motionsform, der passer lige præcis til dig.For at opmuntre denne negative erindringsblog så drysser jeg det lige med lidt motiverende stemningsbilleder af vores nuværende træning i skønne omgivelser - langt væk fra en svedig gymnastiksal.JEG HADER SKOLEIDRÆTJeg kan endnu mindes den svedige og ubehagelige lugt i skolens gymnastiksal og jeg kan mærke den syntetiske blå gymnastikdragt, klæbe sig til kroppen. Jeg var virkelig dårlig til idræt, i hverttilfælde til de ting som vi skulle lave i skolens gymnastiktimer. Vores idrætslærereinde var vild med boldspil,  håndbold, volleybold og andet boldspil, hvis navne jeg har fortrængt!

Hvis jeg vil være sammen med en masse piger der råber og skubber,så tager jeg hellere til en koncert eller på udsalg!

TILVALGT ELLER FRAVALGTHoldsport lyder vældig social, men for mig var det asocial.  Hvad med de der er dømt ude, de der altid blivet valgt til sidst, de ikke er gode til boldspil og det temperament der er omkring holdspil? Eftersom jeg var så dårlig til sport, så var jeg også den sidste der blev valgt, når der skulle dannes hold til boldspil, af gode grunde, men alligevel. Det er en ydmyg følelse, når det sker gentagende gange. Kommer i tanker om at jeg faktisk aldrig var en af dem, der fik lov til at vælge hold. Det var mine veninder heller ikke, for så havde vi jo kunne vælge hinanden. Jeg tror kun at det var de dygtige som valgte hold. Håber ikke at det er sådan i dag.Vi er forskellige og det er bare så vigtig at støtte og motiverer folk, til det de er gode til. At det ikke er de samme personer, der bliver valgt fra, men at der skabes en ligeværdighed og en åbning, der gør at man også tør, eller får lyst til at være med, der hvor man er svag.HVIS JEG IKKE KOMMER MED - SÅ LAVER JEG BALLADEMine skoleveninder og jeg efterspurgte dans, jazzballet eller bare noget som vi kunne li´og var gode til, men det var udelukket. Så vi pjækkede og de få gange vi var i gymnastiksalen, blev vi enten fritaget for meget hyppigt at have "menstruation" Oftest lavede vi bare ballade. Vi sad inde i redskabsrummet og ind i mellem syntes vi det var synd, at alle kæmpede om den samme bold, så vi kastede en håndfuld ekstra bolde ind i kampen!  Vi syntes det var vild sjov og at vi var SÅ cool. Når først man er ude, så virker det selvforstærkende. I stedet for at være kede af ikke at være med, så blev vi  ballademagerne, de som ødelagde det for de andre.Husker du det Lis ? ;-)ATLETIK DRÆBERDet var helt forfærdelig, det var simpelthen livsfarlig. Jeg var sikker på at jeg ville vælte bukken og få den ned over mig, falde ned af ringende i l loftet, eller brække nakken hvis jeg forsøgte at slå en vejrmølle.Så det forsøgte jeg ikke, det blev højest til en koldbøtte!SKOLENS ÅRLIGE IDRÆTSDAGRædselsfuld! En masse sportslige elever fra alle byens skoler mødes, til alt det jeg ikke kunne og ikke turde. Det blev hurtig til den faste årlige pjækkedag.FÆLLES BADERUMSnakken om fælles badning i skolerne, dukker af og til op i medierne. Jeg mindes de våde baderum, sæber der blev kastet rundt og en iagttagelse af hinanden, som jeg var alt for blufærdig og underudviklet til at deltage i. Ja, det er vigtig at vi får et naturlig forhold til nøgenhed, til kroppen og at vi ser hvor forskellige vi er skabt, men det skal gøres i et trygt miljø. En lille afskærmning kunne også gøre en forskel.Altså hvis det er så naturligt, hvorfor havde min min læreinde så sit eget baderum - mon de også har det i dag?SKOLESVØMNINGJeg var i vandet én gang. Jeg kunne ikke svømme, så læreinden stod oppe på kanten og holdt mig i en lang stang, med en ring på, som jeg fik rundt om livet. Da jeg endelig langt om længe slap hånden fra bassingets kant, kom klassens sjove dreng og lavede en vandplasker. Jeg gispede efter vejret,  slugte klorvandet og troede jeg skulle drukne.Jeg kom først rigtig i vandet igen, da jeg fyldte 50 år. (babysvømning med mine drenge gælder ikke ) Det var på en strand i Nice, hvor jeg udforskede havet, med min mand i hånden og en stor pink badering rund livet og det var skønt ;-)Pyhhh det var turen igennem mine sportslige erindringer.Jeg håber at skolens idrætstimer er blevet så alsidig og motiverende at de ikke udelukker nogen,men at alle kan være med.DRØMMEIDRÆTSTIMERTænk, hvor fint det ville være hvis nogle af idrætstimerne var på stranden eller i skoven.Vi kunne tage biologilæren med så han kunne fortælle om alle de skønne planter de møder på turen.Når børnene så kommer forpustet tilbage til skolen, så står  hjemkundskabslæren klar med økologiske råvarer. Nu skal der laves sund mad med nogle af de urter de lige har oplevet fra "naturens spisekammer"Med de alt for få penge der bliver prioriteret til husholdningstimerne, kunne man tage fat i helt gratis mad som ukrudtspest og brændenældesuppe ;-)EN NY KAPITTELJeg er forsat ikke vild med sport og har endnu min første fodboldskamp til gode. Men jeg er blevet glad for at træne, i naturskønne omgivelser. Jeg er vild med at jeg kan mærke en forskel på min kondition, muskler og energien. Træning gør en forskel. Jeg har aldrig kunne tage armbøjninger, det kan jeg nu. Jeg kan lave planken og mine spaghetti arme, minder nu mere om fuldkorns spaghetti!JEG BLIVER ALDRIG EN " SPORTY SPICE GIRL"Jeg bliver heller aldrig så sportslig, modig og hurtig som min veninde Susanne, som du ser her. Det er altid mig der er bagud, mig der bliver forpustet, ikke tør hoppe op på bænken og slet ikke tør gå på line på oppe på bænken eller svinge mig i et træ, ud over søen. Men pyt med det, jeg kan så meget andet derude i skoven som føles godt og sjovt. Vi har så også verdens bedste bedste, motiverende og tålmodige træner, Christian.Hvis du gerne vil i gang, så få dig en personlig træner - det er gør hele forskellen!Jeg kommer aldrig til at elske et fitnesscenter, men vi træner der på en kold vinterdag.Resten af året træner vi i Nørreskoven og nyder,  de 4 årstider.ET GODT GRIN STYRKER MAVEMUSKLERNEPå dette billede er Susanne ikke ved at strække ud, hun er ved at dø af grin, fordi jeg forgæves kæmper med at få benene i vandret vinkel! HEY, før du sidder ved computeren og griner med, så prøv det lige selv.Det er altså svære end det ser ud til;-)Når Rhododendron (den skulle lige googles) når den springer ud og spejler sig så smukt i søen, så er det vist passende lige at lave en "solhilsen"Øj, det er første gang jeg ser mig selv bagfra, i de nye træningsbukser, de kommer så aldrig på igen!Der skal der selvfølgelig altid være tid til at "kramme et træ"Faktisk så kan jeg godt lide den bløde kvindekrop og har ikke noget ønske om at blive totalt trimmet. Har heller ikke, hverken lyst eller selvdisciplin til at træne så meget.  Jeg var nok aldrig kommet afsted hvis ikke jeg havde Susanne og vores personlige træner Christian. Der er også forsat dage hvor jeg "pjækker" fra træning.Det og meget mere kan du læse om i bloggen om mit første besøg i et træningscenter herLæs også bloggen om den helt vidunderlige dans med Mie Moktke hos "Feminine Flow"som jeg aldrig kunne drømme om at pjække fra.Selv om man ligger på græsplænen og tager mavebøjninger, så skal der lige være tid til at tage et billede, når man får øje på et hjerte på himlen. Ups! Nu tog træneren min telefon...Jeg håber du har fundet en motionsform som du nyder, en der styrker konditionen, skaber glæde og masser af endorfiner. Hvis ikke så skal du bare lede lidt mere, for den er derude et sted. I mellemtiden kan du danse dig svedig, glad og rundtosset.Har du lyst til at gi´den en ordentlig skalle, så er der faktisk to inspirerende bøger jeg kan anbefale dig."Fit på 100 dage" af træner og coach Anne Bech"Skyhøj forbrænding" af træner og coach Anna BogdanovaKlik dig lige ind og se vores skønne træner, Christian som er fysioterapeut og han har lige åbnet et træningscenter i Esbjerg - og fået en fin pris. Det er hos Havnens funktionel træning herNu må jeg hellere få afslutte mit sportslige blog indlæg, for jeg skal til træning ;-)