Jægeren og vegetaren

11550_231196995812_5148347_n-2.jpg

Jeg var vegetar i mange år, så mødte jeg min mand, mit livs kærlighed som er jæger! Nu forener vi det bedste fra hver vores verden. Efterhånden som jeg lytter til min mands beretninger om jagtlivet og dyrevelfærd, er min holdning om "at spise dyr" forandret sig. Selv en økologisk spisende vegetar, som jeg var, er måske knap så dyrevenlig, som vi ønsker at være. Hønen der har lagt de økologiske æg har ikke haft et frit og naturligt liv. Eller hvad med koen der "ammer" hele sit liv, så vi kan få ost og mælk.Den første gang jeg så min mand iføre sig jagttøj, hat og gevær, må jeg indrømme at der dukkede en indre urkvinde op i mig. Der er noget  sexet og stærkt ved en mand der tager på jagt og bringer mad hjem til familien og min hjemmelavede waldorfsalat!  

MIN FØRSTE JAGT

Nu efter 12 år, var jeg klar til at tage med på min første jagt. Jeg har ingen praktisk tøj eller jagttøj, men var inde og rode i skabet og fandt mit store  Ivan Grundahl skørt i camouflage. På med de grønne havegummistøvler og så er vi klar til den store  - fotojagt! Jæger, stenalderkost Vi startede en tidlig regnvejrsmorgen, med rundstykker og kaffe i en lille camoufleret campingvogn. Jægerne fik en snak om snepper og hvad der ellers må jages lige nu. Jeg har aldrig haft hænderne inde i en kylling, og om lidt skulle jeg måske,  stå med kameraet inde i maven på et krondyr! stenalderkost og jægeren Vi var alle iført camouflage og så lige et selvlysende orange bånd rundt hovedet ;-) Hundene var SÅ klar til at gå på jagt. stenalderkost og jæger Speciel i strenge vintre kan det være svært for de vilde dyr at finde mad nok, derfor er der  placeret nogle plastiktønder fyldt med korn, med et lille hul i bunden, og en særlig fjederindretning som fuglene og dyrene hurtig finger ud af at bevæge, så der drysser frisk korn ned til dem. Jæger, palæo, stenalderkost LØB BAMBI, LØB!Jeg gik lige bag min mand, som man gør når man er med på jagt og er hel grøn. Pludselig blev der råbt "rådyr til højre" og  der kom det fineste lille rådyr løbende. Jeg måtte bide mig selv i tungen,  for ikke at råbe "Løb Bambi" Den løb, uden af min mand skød den. Nej det var ikke for at skåne mig, det var fordi at han vurderede at skudafstande var over 20 og så skyder man ikke, Sådan!  "Sneppe til højre" blev der råbt. Min mand skød heller ikke denne gang, han var ved at hjælpe mig op, da mine grønne gummistøvler og jeg var ved at synke ned i det våde jord, der føles som  kviksand.Nu vil jeg overlade bloggen til Christian stenalderkost og jægeren

GÆSTEBLOGGER: CHRISTIAN GRUNDAHL

At være jæger er for mig en livsstil Jeg er opvokset på landet, med køer, grise, høns og jagt. Når man er så tæt på naturen, så får man et andet forhold til dyr og det at  slå dyr ihjel og spise dem,  end en dreng der er vokset op i midten af  Esbjerg med en mor der er overbevist vegetar.Min far var jæger, og jeg fulgte selvfølgelig også med ham på jagt og blev nærmest en ekstra jagthund. Når han nedlagde en fasan var det en konkurrence mellem mig og vores jagthund, hvem der kunne hente den først.  På denne måde var min jagtopdragelse, helt fra starten iagttagelse af min far.Man får efterhånden sine egne regler for hvad man finder vigtig også inden for dyre etik. At slå dyr ihjel er jo et stort ansvar, for en jæger handler det om at man kun skyder på levende vildt når man føler sig helt sikker på at kunne slå dyret ihjel på en så hurtig og smertefri måde som overhovedet muligt. Skulle man være så uheldig at anskyde, altså at skyde dyret, uden at det dør, og løber såret derfra, så tilkalder man en, Sweisshund som er en hund der er dresseret til at følge sporet på et anskudt dyr.HER KOMMER NOGLE BILLEDER SOM IKKE ER FOR SARTE SJÆLE Jeg overvejede faktisk at undlade at tage disse billeder med her, da de er ret barske.  Men på den anden side, så er de blidere og meget mere naturlige end billeder fra en dansk landmand eller et slagteri. Her lever de vilde dyr et frit og naturligt liv, lige indtil de dør. STENALDERKOST OG JÆGEREN Som jæger opfatter man det på en måde, at det man høster det overskud af dyr der lever på ens revir (jagtområde) derfor laver man typisk lokale regler hvis man er flere om jagten. Er der i en periode for få fasaner så aftaler man ikke skyder fasanhøner i en periode, selv om jagtloven i øvrigt tillader det. Jagtloven har lavet regler for hvilke dyr der må skydes/jages og hvornår. Disse regler er blandt andet for at beskytte dyr og fugle i yngleperioden, det ville ikke være god jagtetik at skyde en skovdue, som har et kuld dueunger i en rede, som så ville sulte ihjel. STENALDERKOST, JÆGER OG PALÆO På billedet ser man hvordan man ”brækker” dyret, det betyder at man tager indvolde og tarme ud af dyret, da hjorte (klovdyr) ofte har en masse mad (græs) i den første af fire maver, hvor det hurtig vil begynde at gære, og maven vil udvide sig og til sidst springe, og kødet bliver ødelagt. Efter at man har brækket dyret, hænger det normalt nogle få dage, afhængig af årstid og temperatur, inden man flår og  parterer den, og lægger den i fryseren. stenalderkost og jægeren De vilde dyr, har levet i pagt med naturen, lige indtil de pludselig bliver skudt. De opdager ingenting, og de når ikke at produceret stress hormonet adrenalin, som selv økologiske dyr, når at danne på vej hen til slagteriet. stenalderkost og jægeren

NATURENS GANG PÅ GODT OG ONDT

Naturen har sin egen justeringsmekanisme, når ræven har gode vilkår, og der er masser at vildt, såsom fasaner med reder, fyldt med æg/kyllinger, så får ræven mange hvalpe (ræveunger) og mange af dem overlever fordi der er masser af mad.Det går så på lang sigt ud over bestanden af fasaner og harer, og pludselig får rævene problemer med at skaffe mad nok og de bliver svækkede og tynde, og får måske til sidst en sygdom, som den smitter alle de andre ræve som den har kontakt til enten i rævegraven eller i forbindelse med parring, og på denne måde tynder det ud i rævebestanden.Alt dette får fasanen jo stor glæde af, for pludselig er der ingen ræve til at stjæle dens æg/kyllinger, så de overlever i langt større antal, og pludselig kan vi som jægere nyde langt flere fugle i et område. Sygdommen udrydder jo ikke alle ræve, de stærkeste og sejeste overlever, og sygdommen forsvinder efterhånden fordi de stærke ræve bliver immune, og så har de pludselig super vilkår, masser af fasaner og næsten ingen konkurrenter, så de får masser af hvalpe, og disse overlever, på grund af at der er masser af mad, og så starter vi forfra.Disse forhold er vi som jæger tilskuer til, og kan ikke rigtig forhindre det, vi prøver at øge jagttrykket på en vildt art, hvis vi kan se at der er ved at blive for mange af en enkelt art.Med hensyn til hvad der er synd for dyr, ser jeg ikke på det på  helt på samme måde som mange byboer, der henter deres rengjorte kylling (3 kyllinger for 100 kroner!)  i supermarkedet og buræg i køledisken. Hvis man tænker på fremstillingen af disse, og de forhold de har haft i deres liv, synes jeg godt jeg kan forsvar at være jæger. Til gengæld vil jeg gerne slå et slag for, at vi behandler vore dyr meget bedre, og at der tages hensyn til hvordan dyr lever, indtil de så hensynsfuld som muligt skal bringes til slagteriet.Det var svaret på nogle af de spørgsmål Susy stillede om jagt og og det at være jæger, som er meget mere end det der her er plads til at berette her. Måske det bliver en anden gangVenlig hilsen Christian GrundahlKrondyret blev til en hjemmelavet rullepølse og indvoldene blev til en leverpostej. Stenalderkost og jæger Da vi levede som vegetarer fik min søn besøg af nogle klassekammarater, hvor den ene udbryder "Add hvor er det det ulækkert at din hund spiser et griseøre" Min søn svarede " Jeg syntes det er mere ulækkert at du spiser resten af grisen"Nogle dyr er vegetar og andre er rovdyr og spiser hinanden. Nogle mennesker lever vegetabilsk, og andre spiser kød, ingen ved med sikkerhed om vi er skabt til det ene eller det andet, og hvad der er sundest. Uanset hvad vi er til, så er vi alle forpligtet til at behandle vores dyr ordentlig - om vi spiser dem eller ej.Jeg kan stærkt anbefale bogen "Om at spise dyr" af Jonathan Safran Foer. En fantastisk bog om skikke og vaner om kød og ikke mindst den måde dyrene bliver behandlet på i industrien. Din tallerken bliver aldrig den samme efter at have læst denne bog. Den kan købes hos Saxo.com stenalderkost og jægeren TRÆK EN GAMMEL SWEATER PÅ... Min mand er også fisker og af en eller anden grund så er det ikke nær så synd at dræbe en fisk.  Jeg har aldrig været på fisketur, kommet orm på en fiskestang, sat ved vandet og grillet nyfanget fisk til solnedgang. Det skal jeg til foråret og jeg skal nok berette, om det er lige så romantisk, som jeg drømmer om. Gad vide om man kan fange en Multe herhjemme - Den er vegetar ;-)Hvis du ikke har gevær og fiskestang, så køb frisk fisk og vildt hos fiskehandleren.Så har jeg været på fisketur! Det blev den skønneste dag og den værste nat ;-) Læs med her ...

Forrige
Forrige

Sprød mandelbund med skyr og blåbær

Næste
Næste

Hvem svinger pendulet?