Pighvar med spinatsauce

Pighvar-med-spinatsauce.-Lavet-i-sous-vide.jpg

Pighvar er en af vores fineste fisk og den smager altid godt. Denne gang smagte den helt forrygende. Det var den absolut bedste pighvar jeg har fået. Lad dig forfører af pighvar med grønsager og en cremet spinat sauce.Pighvar i sous-videOPSKRIFT PÅ FYLDT PIGHVARVi brugte en hel pighvar på ca. 750 gram. Når jeg siger vi, så mener jeg min mand! Jeg så på og kom først ind i billedet da vi kom til spinat saucen. Christian snittede et fint snit i fisken, så der kom en lomme. I den kom han finsnittet porre, løg, gulerødder, persille, lidt citronsaft og salt og peber. Ja, så dryppede han også lidt hvidvin ned i fiskelommen. Derefter kom den i sous-viden med lidt grønsager, lige til at give smag. Lad fisken hvile lidt, efter at den er færdig - det passer lige med den tid det tager at lave spinatsaucen.PIGHVAR I SOUS-VIDETemperaturen for fisk i sous-vide er lidt lavere end til kød. Vi havde den på 50 grader og den fik ca. 1 1/2 time.PIGHVAR I OVNHvis du ikke har en sous-vide så vil jeg lave retten i ovnen, på samme måde. Den skal nok have ca. 30 minutter ved 200 grader.Fisk i sous-videSPINATSAUCEBaby spinat passer perfekt til den friske pighvar. Vi brugte en pose spinatblade, 1/4 piskefløde, lidt hvidvin, salt og peber.Kom spinaten i en gryde og tilsæt en smule hvidvin. Giv det et hurtig opkog. Tag spinaten af og tilsæt væden fra fisken , fra vakuumposen og fløde. Lad det koge indtil saucen har den rette konsistens. Kom nu spinatbladene tilbage i gryden og smag til med salt og peber og måske lidt citronsaft.Her er den så - verdens bedste pighvar.Pighvar med spinatsauce. Lavet i sous-videBilledet er taget i lysekronens skær - Jeg må have mig et fotoprogram, der kan oplyse vinterens aftenmåltiderne.Min mand, Christian er ikke særlig aktiv på Facebook, men interessen for hans nye sous-viden fik ham tilmeldt en gruppe hvor mænd - ja jeg har set med og det er nærmest kun mænd og en enkelt kvinde deler deres begejstring og tips omkring sous-vide. Siden hedder Sous vide dk Christian har købt en Sous vide Steba og den er rigtig god.Alt hvad min mand har lavet i sin nye sous-vide smager forrygende. Men jeg ved ikke, jeg syntes bare ikke at det ser så lækket ud at komme maden i vakuum og vandbad. Jeg mangler ild i komfuret, lyden af mad, duften og sanseligheden - men jeg er vild med smagen ;-)Find flere lækre fiskeopskrifter her.

Forrige
Forrige

Eksem, allergi og psoriasis!

Næste
Næste

Lav mad med vakuum og sous-vide