Fri mig for den perfekte jul!

Juleaften-ala-filmen-festen-1024x685-1.jpg

Julen handler ikke om det der er under træet, men om hvem der er rundt om træet

Tanken om alle de forventninger vi har til julen, gav mig lyst til at skrive en lille julehilsen, et julekort til alle jer der følger med her på bloggen. Sikkert det eneste julekort jeg får skrevet i år.Jeg har ikke opskriften på den perfekte jul. Faktisk så provokerer den mig lidt! Julen er og bliver en koncentreret afspejling af os, som vi er, dejlig uperfekte - og det er skønt. Julen kan lige som vores liv, være i forandring og forandring kan være godt. Så, rør blot ved min gamle jul.December er årets hyggeligste måned, hvis vi formår at holde julemonstret ude. Julehyggen skulle gerne stige i takt med at kalenderlyset brænder ned mod den 24. december. Det skønne ved julen er familie, hygge, mad, gran, levende lys og tid. Det er vi alle enige om, hvorfor er det så lige at julen bliver til en eksamensopgave, vi ikke kan bestå og som ingen har glæde af.- Se skuffet ud! Det gjorde vi så alle sammen, selv vores lille hund!  Jeg er vild med dette billede, syntes det ligner en juleudgave af "Festen" Alligevel blev jeg lettere panisk da min søn, for år tilbage, postede dette billede på Facebook. Tænk hvis de ikke så ironien og det humoristiske i billedet. Tænk hvis der var nogen som  troede at vi har det som på billedet. At det er en afspejling af vores familie, af vores jul!  Bristede illusioner  - skam.Juleaften-ala-filmen-festen--1024x685-1♡ HJÆLP! JEG MANGLER JULETRADITIONERTraditioner kan være gode og jeg har måske for få af dem. Jeg får altid en snert at dårlig samvittighed, når der bliver talt om juletrationer. “Det bliver ikke rigtig jul før…” Hmm her bliver det altid jul, men jeg har ikke ført nogle unikke familietraditioner, videre til mine børn. Vi har selvfølgelig de almindelige  juletraditioner, som er i alle hjem, men ikke rigtig noget der udelukkende er vores jul.Vores jul forandre sig. Julemenuen har igennem årene været alt fra flæskesteg, and, kalkun og til den knap så populære nøddesteg! Nogle år har december været så hektiske i butikken, at der blev julet mere for kunderne end for mine børn! Der var juleaftener hvor vi  inviterede en ensom kunde med hjem til julemiddag. Der var juleaftener hvor vi var for få, til at nå rundt om juletræet og andre juleaftener hvor vi var rigtig mange rundt julebordet. Der er juleaftener med både ex. mænd og hustruer, svigermødre, ex. svigerforældre, nye kærester og venner og der bliver gået "all in" med hjemmebag og juleduft. Andre år dropper vi helt julen og rejser ud, med hele familien.Mine sønner er voksne nu og gad vide hvad de egentlig vil tage med hjemmefra, når de selv skal til at fejre jul. Hvilke tanker og minder mon de har fra vores jul?Med en lidt for skinger stemme og et håbefuldt udtryk i øjnene spurgte jeg dem

- "Hvilke juletraditioner og minder har i fra vores jul?- "Tænkepause! "- Det første der falder os ind er - samlingspunkt. At julen er hyggelig og stressfri, masser god mad og at der altid er plads til en ekstra tallerken juleaften."

Dette svar gjorde mig faktisk rigtig glad og lettet. Så pyt med at vi ikke har en opskrift på pebernødder, der har fulgt familien i generationer eller en juletradition, som kun er vores.Fri mig for den perfekte jul♡ SLIP IKKE JULEMONSTRET FRIMin mor blev altid helt uigenkendelig når vi nærmede os juleaften.  Hun var altid smart i tøjet, men juleaften var dagens outfit altid sådan lidt spinlon agtigt kjole, med mønster på. Og et forklæde! Hendes frisurer forandrede sig også, i takt med den varme steg fra ovnen. Hendes hår endte altid med at ligne en hjemmelavet damp permanent og det klædte hende ikke. Det var også meget vigtigt at vi spiste præcis klokken 18.00 Noget der ellers ikke blev taget så højtidelig i hverdagen. Det betød så at hun stod der over den varme rødkål og så fuldstændig ophedet ud i ansigtet, lige indtil hun med pålagt juleoverskudshumør i stemmen sagde “Værsgo at gå til bords, så er julemiddagen serveret! Min mor er ikke den store juleglædespreder, men hun skal ha´fuld point for at forsøge ♡Jule inspiration

♡ ØKOJUL MED HJEMMEBAG ELLER NOGET DER LIGNER

Se lige disse billeder, jeg her har prydet min julehilsen med! De kan da give de fleste præstationsangst. Det er billeder fra den store MADjulekalende med juleopskrifter  som er lavet i samarbejde med en masse virkelig gode madbloggere, for at inspirerer til lækkert julemad og kager.Men det slog mig pludselig, at den kan virke virkelig belastende for de der ikke har tid til hjemmebag og konfekt. Hvis du har tid og lyst til at lave alt fra bunden så gør det. Hvis ikke, så drop det og brug i stedet for den dyrebare tid til hygge.I mit barndomshjem havde vi altid de der frosne ruller med brunkager og pebernødder. Det fungerede fint, vi opdagede ikke om det var lavet fra bunden, men vi opdagede at det kunne være rigtig hyggeligt at sidde ved køkkenbordet og trille julekager. Frosne eller ej.  Så på med julemusikken, en rulle færdig brunkagdej, de frosne æbleskiver og den færdiglavede gløgg - og hyg jer.♡JULEGAVER!De sidste år har vi ikke købt julegaver til hinanden. Vi har kun været voksne, så vi har i stedet hver i sær købt to gaver til ca. 400 kroner stykket. En gave som vi gerne selv vil have men som vi også tror at de fleste andre i familien vil blive glad for. Så ud på aftenen spiller vi pakkeleg, med de mange gaver. Det første år fik min mands søn ingen gave! Så nu har vi lavet lidt om på reglerne, så man ikke må tage den sidste pakke fra hinanden.♡ JULETRÆET MED SIN PYNTVi har et juletræ, i en krukke i haven, som bliver trukket frem hvert jul. Det bliver pyntet med lyskæder og små kurve med mad til fuglende. Juleaften, når stjernerne står klar på himmelen, tænder vi bål i haven og danser rundt om træet og synger julesange. Til stor glæde for naboerne ;-)De fleste juleaftener har vi dig haft et stort juletræ med levende lys midt i stuen. Det havde vi bla. en jul hvor mine drenge var små og skulle holde jul hos deres far, sammen med deres to søskende. Deres far havde satset på at butikkerne havde åbnet den 24. december så han kunne købe et juletræ. Da han erfarede at det ikke var tilfældet, kom han forbi os, og som den mest naturlige ting i verden, så lånte han vores juletræ -   vores pyntede juletræ -  kom på traileren og  julepyntet fløj rund omkring på vores lille gade. Men det blev jul.♡ SKILSMISSEJULENSe, her en en tradition vi har viderebragt i min familie! Skilsmisse julen har rødder helt tilbage til min mormor, min mor og mig selv. En tradition, mine børn ikke lige behøver at bringe videre. Der er flere og flere familier der oplever skilsmissejulen, og uanset hvor svært det kan være, speciel det første år, så  skylder vi vores børn at glemme os selv juleaften, og huske på at julen er børnenes fest og tid til tilgivelse.Sund jul uden stress♡ JULEN VARE LÆNGE, MEN DEN BEHØVER IKKE AT KOSTE MANGE PENGEVi har holdt jul på fuldstændig lavbudget, med meget små julegaver og med hjemmelavet juledekorationer fra skoven. Vi har også holdt jul med store gaver og dyre dekorationer fra byens bedste blomsterhandler. Når man tænker på de forskellige juleaftener, så er det ikke pengende, gavernes pris og hjemmebaget som man tænker tibage på. Det man mindes er stemningen, julestemningen og den kan få julen til at vare længe - uden at koste mange penge.Sidste år og forrige år, droppede vi julen og rejste med familien til Marokko. I år er hele familien inviteret til jul hjemme hos os og vi håber selvfølgelig på en hvid jul, som i de gode gamle dage.Jeg vil afslutte mit lille julekort med at ønske dig og dine en hyggelig og uperfekt jul.De ♡ julehilsner fra Susy

Forrige
Forrige

En uges antiinflammatorisk retrokur

Næste
Næste

Glad glutenfri appelsinkage