Der bor Hollywoodstjerner på vejen

DSC0079.jpg

Den fine bog har lagt på mit stuebord i længe - alt for længe. Nu kom den med på en togtur, Esbjerg - København tur/retur. Det blev en poetisk, humoristisk og dyb rejse med Maria Gerhardt.Der bor Hollywoodstjerner på vejen, er en selvbiografisk roman om kærlighed og kræft og alt det der imellem. Det er en fortælling om at vente på én kvinde i 15 år og kort efter blive ramt af kræft.Maria Gerhardts voldsomme personlige debut begynder i en lejlighed på den yderste venstrefløj i midten af 90´erne og foregår på et dansegulv, til efterfester, på tomandshånd, i taxaer, i haver, i Hellerup, for at tage et langt ophold på Rigshospitalets afdeling 4262.

»Man kan ikke både være lesbisk, syg og ked af det. Det er en kategori for meget«.  

Der bor en Holywoosstjerne på vejen - en bog om kræft

"Du ved, at efter maj kommer juni. Først er engen fuld af påskelilje, og når magnoliaen afblomstrer, kommer klematisen, og efter syrenerne kommer roser, og efter roserne kommer svampene, og efter svampene kommer frugterne, og ind imellem æbler og anemoner må man rejse."

Der bor en Holywoodstjerne på vejen - bog om kræftEt par uger efter min diagnose har jeg fødselsdag. Det er virkelig godt timet. Facebook svømmer over igen. Jeg får overdrevet mange gaver. Cover, som jeg skriver klummer for, sender en hat fra Hermés. Mit fødselsdagsselskab skriger, da buddet kommer ind ad døren med den store orange æske. På bordet er der kager med flødeskum og nogle med rå chokolade og lakrids. Der er champagne og grøn te. Jeg er gået i træningslejr. Fra den ene dag til den anden er jeg stoppet med at ryge, drikke kaffe og alkohol, spise sukker og hvede. Jeg kan ikke holde tanken ud om at fylde min krop med noget, der kan gøde de onde celler.Mine venner går op i alternativ behandling. Lige så meget som de går op i at være dér, hvor det er sjovest. Jeg tror ikke, at der findes en form for selvudvikling, der ikke er blevet udlevet rundt om dette bord. Vi har været på Osho-lejr i Goa, renset ud i Costa Rica og været på helseture i Thailand. Vi har råbt vores indre barn ud, været på meditationskurser, stille-lejr og danset, som om ingen kiggede. Vi har spist acai og multebær, wheat grass, LSD og svampe. Vi har været i almindelig terapi, gruppeterapi og kognitiv terapi. Kemoterapi er jeg den første, som skal igennem. Og der bliver diskuteret. Om man kan blive syg af at sige for meget ja. Om man kan blive syg af at sige for meget nej. Der bliver råbt højt, googlet og lagt en ring rundt omkring mig og mit immunforsvar.Der bor en Holywoodstjerne på vejen - bog om kræftAlle er enige om, at kål er godt, og ellers er der mange teorier. På et tidspunkt skærer en af damerne igennem: “Fennikel er vist ikke så godt for dig.”Min indbakke er oversvømmet af hampolie, links til en særlig mexicansk kaktus, tilbud om gratis zoneterapi. Der er også dem, der er skeptiske, en, hvis væg ellers er fyldt med 9/11- konspirationsteorier:“Du har vel forhåbentlig ikke sagt ja til kemoterapi?”Jeg har besluttet mig for at følge en biopat, der kan teste mig igennem hele forløbet, og en kinesisk akupunktør, der kan hjælpe mig med kvalmen, som skulle være en meget udbredt gene ved kemoterapi. Jeg vil gerne være i topform. Jeg vil løbe, meditere og dyrke yoga hver dag. Min knude er hundrede procent østrogenfølsom, og da jeg læser om, hvor meget alkohol forhøjer østrogenniveauet i kroppen, går jeg ud og tager forskud på glæderne, brækker mig.Jeg har haft fri bar i et årti. Den knude har ligget vodkamarineret. Jeg lægger mig svimmel og åbner min computer. Mit liv passerer revy, da takketalerne vælter ind:“Jeg holder med dig.”“Du har betydet så meget for mig.”“Du er en stjerne, Maria, en stor én.”Jeg kan se båndene på blomsterkransene. Jeg overværer min egen begravelse, læser min egen nekrolog.Der bor Holywoodstjerne på vejen

" Nu er jeg officielt på neutral grund. Jeg forstår min mor. Jeg forstår min far. Jeg har altid haft det svært med af være kvinde, men jeg ønsker ikke at være en mand. Jeg interesserer mig for balance. Jeg har ingen bryster tilbage, og det første, jeg gør, er at julepynte havestuen. Jeg finder de røde kugler frem. Og nogen i sølv"

Der bor en Holywoodstjerne på vejen - bog om kræft

"Hvis ikke man skriver sin historie selv, kommer der nogle andre og gør det for en."

Maria Gerhardt, har skrevet sin historie, en del af hendes historie og det har hun gjort, virkelig godt. Jeg håber og tror at dette er den første, af mange bøger fra forfatteren  Maria Gerhardt.Da jeg kom hjem efter min weekend i København, havde jeg slugt hvert et ord og togturen havde været sjov, dyb og eftertænksom. Det er Marias ord jeg har gengivet – for det føltes mest rigtig. Eftersom jeg er helsevejleder, og godt kan lige selvironi, så er det et lille udpluk om alternativ behandling, jeg har gengivet her. Men som sagt, så er bogen meget mere end det - det er en roman om kærlighed og kræft og alt det der imellem."Der bor Hollywoodstjerner på vejen" af Maria Gerhardt kan købes på Saxo.com

Forrige
Forrige

Gratis internet i toget, til alle

Næste
Næste

Spaghetti bolognese med tid og kærlighed