And med chokoladesovs og hjemmelavet rødkål

and-med-chokoladesovs-02.jpeg

Velkommen til MADjulekalenderenJeg har inviteret en række af mine yndlingsbloggere, inden for sundhed, kost og livsstil, til at være med i den store MADjulekalender. Så hver dag frem til juleaften kan du åbne op for en lækker juleopskrift.   AND MED CHOKOLADESOVS  og hjemmelavet rødkål♡ Frank Bach fra Frankix FoodEn traditionel julemiddag kan godt blive lidt overvældende. Dette er et bud på hvordan tingene kan blive lidt lettere uden at skulle undvære den “kære” sovs. Der er ikke sparet på krydderierne, men det kan and godt bære. Der er en del planlægning, men ikke mere end der traditionelt er til en julemiddag. Det vigtigste, ud over det man plejer, er at komme i gang med sovs og salat i god tid.and med chokoladesovs ANDEN FØRSTStørrelsen kommer an på appetitten og mængden af tilbehør. 3,2 kg absolut ikke for meget til fire andeelskere, her kan du sagtens gå op til fx 3,6 eller en basse på 4 kg. Gør hvad du kan for at finde en god and. Hvis du ikke finde en stor krabat du er er sikker på bliver mør, er det ofte bedre at købe to mindre pekingænder, der er ret driftsikre når det gælder smag og mørhed.Gnub den kære and med rigelige mængder af stødt spidskommen, stødt koriander og havsalt – du skal ikke være tilbageholdende med krydderierneFyld den med fx madæble og tørrede dadler. Det giver et dejligt tilbehørHar du lyst kan du koge lidt fond af indmaden – den kan du bruge til sovsen som du skal i gang med om lidtJeg langtidssteger den gerne. Fx 3,2 kg får 3 timer v 1o5 ºC og 1 time ved 160 gr, så bliver den mør uden blive tør.and med chokoladesovs CHOKOLADESOVS

  • lidt fedtstof – andefedt eller olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 finthakket løg
  • 1 tsk oregano
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 kopper hvidvin og/eller fjerkræfond
  • 3 spk god balsamico
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 kop stærk kaffe
  • 1 tsk havsalt

Lad løgene blive bløde i fedtstoffet, tilsæt resten, og fortsæt til det hele er kogt godt ind til mindst det halve. Herefter tilsættes:1 spsk hvedemel med top, sammen med chili efter smag (alt efter hvilke gæster du har og hvor længe de skal blive). Jeg bruger rigeligt med aromatisk chili – smagen aftager lidt når chokoladen tilsættes.Lad sovsen simre i mindst 1 times tid mens du jævnligt pisker – det må ikke smage af mel. Du skal evt justere lidt med fond. Den bliver ikke mindre tyk til sidst.Tilsæt 1 plade mørk chokolade, mindst 70%Smag til med salt og evt sukker. Mangler der syre tilsættes evt lidt balsamico.Hvis du skal holde sovsen lun, bør du passe meget på den ikke brænder på efter chokoladen er tilsat.Når anden er klar kan du evt spæde op med lidt andefedt fra andestegen, men så skal du lige glemme kalorietælleren ;-)Hjemmelavet rødkålHJEMMELAVET RØDKÅLDu får også lige opskriften på min hjemmelavede rødkål.

  • 400 – 500 gr. rødkål (vægt efter det er befriet for stok osv)
  • 2 – 3 spk god balsamico
  • 1-2 appelsiner
  • 1 kop valnødder glaseret i 2 spk sukker og 1 tsk salt
  • Dressing af 3 spk olivenolie, 1 spk honning, salt og peber

Snit kålen meget fint, fx på et mandolinjern og lad den trække sammen med balsamico’en et par timer.Skræl appelsinerne og skær dem i mindre stykker. Befri evt appelsinkødet for skind inden du skærer skiverne i stykkerLige før servering blandes det hele og dressingen tilsættes, og der pyntes med valnødderneand med chokoladesovsDet var mit bud på en lækker julemiddag - Velbekomme fra FrankFrank er passioneret fotograf og en en ægte madentusiast. Hvis du også elsker slow food så er der masser af inspiration at hente på  Frankixfood.dk  Mød også Frank på Facebook, hvor han har samlet sine interesser for musik, foto og mad på FrankixFra alle os til dig ♡ Tak for opskriften Frank ♡ God jul til dig og dineSe alle opskrifter fra MAD julekalenderen her

Forrige
Forrige

Filmaften: Græd, grin og syng

Næste
Næste

Rødkålssalat med ribs, figner, druer og smørristede nødder