Et kig bag om Netspiren.dk

aspartam-bliog.gif

Netspiren forhandler ikke NUPO!Beklager men jeg mere helsevejleder end forretningskvinde.Igen i denne uge har jeg fået to forespørgsler fra kunder der gerne vil have NUPO. Men Nupo indeholder Aspartam (kunstigt sødestof), noget jeg i 20 år har arbejdet imod og jeg vil ikke gå på kompromis. Hvad syntes du?"Nej tak til aspartam

Sådan skrev jeg på Netspirens Facebook i går.Lynhurtigt kom der 200 Likes og 50 opmuntrende kommentarer,men der er også enkelte som syntes at det er i orden at bruge aspartamDet bekræfter mig i følgende:

  • At det er  i orden at have en holdning
  • At man ikke skal gå på kompromis. Specielt ikke med sin mavefornemmelse
  • Man skal ikke sælge ud af sine overbevisninger.
  • Det er ok at være idealist

Du kommer lige med en tur "bag om Netspiren"Når man tager en standpunkt og en holdning er der selvfølgelig potentielle kunder vi vil miste, men det er meget dyrere at miste sig selv. Der er i høj grad også kunder som vi beholder ved at have en skarp profil med tanke og hjerte bag. Personligt vil hellere lukke min butik end at gå på kompromis med de rene varer og den mission vi har sat os fra starten.Hvorfor ikke søde med Stevia, udtræk fra Birketræet, sukker, rosinvand, tørrede frugter og andet sødt i små mængder.Det er ikke kun Nupo som den er gal medDer er også børnevitaminer med aspartam i handlen, der er mange af de helseprodukter der opløses i vand, som indeholder aspartam. Så det er egentlig ikke så meget en Nupo debat, for mig handler det mere om hvorvidt det er i orden at tilsætte det kunstigt sødestof aspartam, i produkter der forbindes med sundhed.Jeg har aldrig forstået hvorfor man spiser pulver i stedet for mad, men jeg kan godt forstå at nogen vælger det der virker for dem, i forbindelse med en slankekur. Hvad jeg ikke kan respektere er et firma, der vil sælge en form for sundhed, så vælger at søde med Aspartam.Jeg talte for ca fire år siden med Nupo og spurgte hvorfor de ikke valgte at søde med Birkesød, Sukrin eller som nu stevia. De forklarede at de var opmærksomme på problematikken, men at det tager tid at lave om, hvis man samtidig vil bevare kvaliteten. ...Vores opdatering på Facebook gav en del kunder anledning til at spørge hvad Aspartam er for noget og hvad det er for nogle kunstige stoffer vi ikke har hos Netspiren Så dette indlæg har  til formål at gøre det klart hvilke produkter vi vælger ikke at forhandle, hvorfor og hvor stor indflydelse butikker og kunder har på valget af rene produkter på markedet.Vi kan gøre en forskelJeg har mit frie valg, en holdning og et ansvar for hver eneste ting jeg sælger i min butik.Den kritiske forbruger kan også gøre en stor forskel, men nogle gange er forbrugeren bare mindre informeret, mindre kritisk og andre gange slet ikke kritisk. Det er svært i den travle hverdag at sætte sig ind i alt hvad man forbruger og læse varedeklarationer på alverdens ting. Og det er rart når andre gør det for dig.  Jeg kan godt forstå hvorfor man tænker at tilsætningsstofferne sikkert er ok. De er jo  godkendt og lovlige. Men jeg forstår ikke altid myndighederne, og jeg er ikke altid enig med dem når de sætter grænserne for hvad der tillades. Jeg forstår ikke at de lader tvivl omkring undersøgelser komme producenterne til gode. Jeg forstår heller ikke at man kan som forbruger kan købe en kylling for en 20ér og at det er lovligt at sælge æg fra burhøns, men det er vist en anden snak som rækker uden for min butik.Hvis vi vil, så kan vi som butikker være med til at gøre en stor forskel. Vi kan simpelthen bare lade være med at sælge produkter i butikken som vi ikke kan stå indenfor.Slut - så er den ikke længere.Vi siger nej til:- Kunstige sødestoffer, så som aspartam.- Ingen parabener som Butyl og Isobotylparabener- Ingen kunstige konserveringsmidler i maden- Ingen kunstige farvestoffer- Ingen madsminke- Ingen unødvendige tilsætningsstoffer.Jeg vil ha´at Netspiren er Din garant for rene varer.Det er vores ansvar at leve op til at være en rendyrket helsekostbutik hvor kunderne forsat kan handle ind uden at skulle sætte sig ind i den jungle af tilsætningsstoffer og  E- numre, som selv for os der arbejder med det, kan være svært at finde rundt iHvilke tilsætningsstoffer finder du ikke hos  Netspiren ?1. Aspartam det kunstige sødestofAspartam, også kaldet NutraSweet, Candere og E-951 er et kunstig sødemiddel som findes i adskillige fødevarer for at give en sød smag. Aspartam findes i mange Light produkter, saftevand, sodavand, slankeprodukter og færdigretter til diabetikere.Aspartam er ikke tilladt i Økologiske fødevarer og derfor har vi også sagt nej til aspartam.2. Sucralose et nyt kunstig sødemiddel For år tilbage kom der en serie af Dr. Atkins produkter på markedet. Brød og andre fødevarer med lav kulhydrat indhold. Vi havde glædet os til at tilbyde kunderne det og var blevet lovet at det er uden sukker og uden kunstigt sukker.Vi havde en stor artikel i avisen om de nye Dr. Atkins produkter som vi fik hjem og vores leverandør havde to sider med i en stor helseavis som vi var med i. Jeg havde gjort en hel reol klar til de nye produkter, som jeg vidste at kunderne vil stå i kø for at få.Da vi modtog varerne, blev de ligesom alle vores andre produkter undersøgt en ekstra gang for kunstige tilsætningsstoffer såsom kunstige/syntetiske sødestoffer, konserveringer, farvestoffer, smagsforstærkere og udvalgte parabener, før de kommer på vores hylder. Her stoppede vi op ved sukkerstoffet sucralose, som ingen af os kendte.Vi blev i tvivl om hvorvidt det var et naturligt eller et syntetisk/kunstigt sødestof, så for en sikkerhedsskyld valgte vi at fjerne produktet indtil vi fik det undersøgt nermere.Det viste sig at Sucralose er et syntetisk sødemiddel og ikke må anvendes i økologiske fødevarer!Vi fik dette svar fra fødevarestyrelsen:"I lovgivningen skelnes der ikke mellem kunstige og naturlige sødestoffer. Sucralose, E 955, blev i 2000 vurderet af SCF (Scientific Committee on Food), og deres vurdering er vedhæftet. Det kan dog oplyses at sucralose er syntetisk fremstillet. Stoffet er først tilladt anvendt i Danmark fra den 29. januar 2005. Med hensyn til anvendelse af sucralose i økologiske produkter, så er det ikke tilladt."Principper kan være dyre og upopulæreDet kostede os penge på annoncer, og skuffede kunder gik forgæves. Vores leverandør, som vi havde og har et godt forhold til, måtte trække sin kampagne tilbage i helsebladet. Produkterne røg hurtig ud af markedet og det havde de jo nok ikke gjort hvis vi alle havde beholdt dem i vores butikker!3. Hormonforstyrrende Parabener i cremerVi har sagt klar nej til parabener, selv om diskussionen ikke er helt så enkelt. Der er de hormonforstyrrende parabener som methyl, ethyl, propyl, isopropyl, butyl og isobutylparaben og der er parabener som måske er harmløse og som kan være ok at bruge som allergiker da mange,  inklusiv mig selv, er overfølsom for æteriske olier, som ellers er en naturlig måde at konservere på.I gamle dage indeholdt de fleste naturcremer parabener. Det er kun 10 - 12 år siden at vi som butik tog en deffinitiv beslutning om at udsluse ALT hvad der havde parabener i sig. Det betød afsked med gode gamle klassiske hudplejeserier og en række nye. Nogle af mine  leverandører blev rasende på mig, mens andre respekterede min beslutning, da de var klar over problematiken og de forsøgte at finde nye konserveringsmuligheder. En af de nye store serier var  Beauté Pacifique der kom på markedet, med en fantastisk hudplejeserie, som giver en synlig forbedring af huden. Jeg kendte det fra hudlægen og ville virkelig gerne selv bruge Beauté Pacifique og  sælge serien i butikken. Men hele serien var konserveret med forskellige parabener og havde derfor ikke plads i min butik. Vi havde mange  kunder  som efterspurgte serien, men når vi fortalte hvorfor vi ikke havde den, så valgte de et andet mærke. Vi fik også mange forespørgsler på Netspiren hvilket gjorde at jeg skrev en lille artikel til de der gik forgæves, om hvorfor vi ikke forhandlede den ellers så gode serie. Denne artikel viste sig på første side når man googlede Beauté Pacifique!En dag blev jeg ringet op af  Beauté Pacifique, som lige ville informerer mig om at Beauté Pacifique nu var helt fri for parabener. Så nu forhandler vi Beauté Pacifique igen, dog ikke solcremen som forsat indeholder parabener.  Jeg tror på at vi og andre helsekostbutikker,  med samme holdning har del i den udvikling og at det nytter.(Netspiren er en parabenefri forretning. Dog med undtagelse af en enkelt creme der bruges mod eksem. Denne creme er for de der ikke tåler andre konserveringsmidler og bruges kun kortvarigt. Vi gør tydeligt opmærksom på dette i varebeskrivelsen på produktet).4. SmagsforstærkerDet tredie krydderi, Mononatriumglutamat (MSG) også kaldet E-621Det brugtes rigtig meget i industrielt mad, færdigretter og kinesisk madlavning. Derfor har symptomerne på en overfølsomhed også fået det samle tilnavn ”kinesiske restaurationssygdom”. Symptomerne kan være rødme og varme i ansigtet og en stærk hovedpine.Det er ikke tilladt i økologiske produkter og derfor heller ikke tilladt hos Netspiren. Hvis ikke maden smager godt nok uden smagsforstærkere så er maden bare ikke god nok i udgangspunktet.For år tilbage kunne man ikke få økologiske macadamianødder herhjemme. Så vi havde serien fra Suncoast Gold Macadamias som laver de bedst smagende macadamia nødder overhovedet. En af smagsvarianterne er wasabi som smager virkelig godt og stærk. Her havde jeg sovet i timen, for det viste sig at de indeholder det tredie krydderi. De blev selvfølgelig straks fjernet fra hylden, selv om vi solgte mange af dem. Nu har vi udelukkende de økologiske macadamianødder hvor der med garanti ikke er tilsat andet end en tilpas mængde havsalt.Vi gør hvad vi kan for at holde butikken ren og skulle der ske en svipser, så er der ingen som beklager det mere end jeg.Vi har ikke det største udvalg - Men vi har det bedste og det renesteDet var blot et lille bitte indblik i hvad der sker  "bag om" Netspiren og i det usynlige arbejde som vi gør for at opretholde vores principper og for at være - din garant for rene varer.Det er ikke alle som arbejder med helse og sundhed, der syntes det samme som jeg, nogen har det fint med aspartam og parabener på hylderne. Men jeg har mange gode kollegaer rundt i landet som har den samme holdning som jeg og som i mange år har kæmpet for rene varer, uden unødvendige tilsætningsstoffer.Min mand siger altid at jeg skal slutte mine meninger af med at sige  "mener jeg" så det må jeg hellere huskeVi har alle et valg og et fravalg - mener jeg ;-)

Forrige
Forrige

Hr. Skov i Blåvand

Næste
Næste

Styrk dit immunsystem?