Moderne slaveri

Stop-Human-Trafficking.png

Da jeg hørte om undersøgelsen i radio i morges, så slukkede jeg...Senere læste jeg om undersøgelsen i Politiken og tænkte at jeg måtte skrive om det på bloggen. Valgte at lade det ligge, fordi at det er så smertefuldt og det tager mig flere dage at komme tilbage til min normale tilværelse igen. Her til aften læste jeg nogle af de forstokkede kommentarer på FB om at prostitution er verdens ældste erhverv og at det ikke kan stoppes. Så nu skriver jeg, for jeg kommer tilbage til en god hverdag igen – Det gør sexslaverne ikke, med mindre vi reagererHer er hvad jeg læste.Ny undersøgelse viser at et stort flertal af danske mænd synes, at det er forkert at købe sex af en prostitueret, som er offer for menneskehandel, men

  • 1 ud af 7 mænd synes at det er ok at købe sex fra handlede kvinder.
  • 15% kan ikke se problemet i at købe sex af en handlet kvinde.
  • 16% har ikke gjort deres holdning op.

"Har ikke gjort deres holdning op"!!!Kvinderne er sexslaver som bliver truet, banket, voldtaget og ydmyget og holdt til fange. Nogen af dem ved ikke hvilket land de er taget til fange i, de bor i containere og må betjene 30 – 50 mænd om dagen. Mange af kvinderne bliver holdt til fange i isolerede huse på landet og de andre kvinder møder vi, når vi går en tur i Skelbækgade, Halmtorvet og Istedgade i København.Mænd der køber handlede kvinder, køber ikke sex, de voldtager en fanget kvinde.§ 216 "Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år.Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder"

Det er endnu ikke lykkedes mig at se denne video - uden at græde

Hvordan stopper vi Human Trafficking?

De eneste der for alvor kan sætte en stopper for Human Trafficking er de personer der køber sex med handlede mænd og kvinder, de har et ansvar.Bagmændene  er vanskelige at stoppe, men ikke umulige hvis det får højt nok prioritet.Politiet ved hvem de handlede kvinder er og hvor de står, uden at hjælpe dem.Visse aviser medvirker indirekte i udnyttelsen af sexslaver, ved at sælge annoncerPolitikerne kender til sexslavernes vilkår, uden at ændre lovgivningen.Nu kender vi til det og kan hver i sær forsætte den debat der endelig er skabt. Vi kan fortælle vores store sønner om sexslaver, snakke med kollegaer, familiemedlemmer, ja alle vi møder i vores hverdag.Læs om mit første møde med Human Trafficking her Køb et Kunstkort til 20 kroner, som går ubeskåret til kvinderne hos Reden International herLæs Lizl Rands blog "Hvordan kan man købe en sexslave" her Bøger om Human Trafficking

Nævnværdige bøger om Human Trafficking

Jeg har læst de fleste og selv om det er smertefuld læsning, så vil jeg anbefale to bøger."En kvindes pris" Somaly MamSomaly Mam er fra Cambodia og blev som barn solgt som sexslave, tortureret og voldtaget i årevis, indtil hun kunne købe sig fri med penge fra en generøs kunde. I dag bruger hun sin tid på at samle penge ind over hele verden til sin organisation, der giver ofre i flere lande husly, hjælp og håb om en bedre fremtidBesøg hendes hjemmeside her"Solgt til sex: Menneskehandlens ofre og bagmænd" af  Jens HøvsgaardJournalisten Jens Høvsgaard går undercover i prostitutionsmiljøet i København og det er virkelig barsk læsning.

Organisationer der hjælper ofre for menneskehandel

Reden International hjælper udenlandske handlede kvinder. Du kan hjælpe ved at donerer penge, tøj, hygiejnebind eller din gamle mobiltelefon.Besøg Reden International her  og støt op om deres arbejde på Facebook her Hope Now hjælper nationalt og internationalt og har udviklet en rehabiliteringsmodel til at arbejde forebyggende og målrettet for handlede mennesker i Afrika og har opstartet et shelter i Nigeria, som skal beskytte og forebygge at børn bliver solgt til sexBesøg HopeNow her Støt op om deres arbejde på Facebook herSafe House Copenhagen er en forening der støtter handlede kvinder. De tilbydes kost og logi, lægehjælp, juridisk bistand, psykolog og ikke mindst tryghed.Besøg Safe House herLæs hvordan et tilfældigt møde mellem grundlæggeren af Safe House Copenhagen, Christian, og nigerianske Rose der var offer for trafficking, udviklede sig til at den lille lejlighed blev et sikkert sted mange handlede kvinder.Center mod menneskehandel hjælper, opsamler og formidler viden om menneskehandelBesøg Center mod menneskehandel herHar du mistanke om menneskehandel ?Så ring til Centeret for menneskehandels  HOTLINE telefon  45 70 20 25 5010 tegn på en person er offer for menneskehandelTegn, der kan indikere, at der er tale om menneskehandel. Det kan være tegn på menneskehandel, hvis en person

  1. Virker tilbageholdende, apatisk og måske bange
  2. Bliver overvåget
  3. Ikke selv tager imod de penge, som han/hun tjener – men at pengene bliver givet til en anden.
  4. Bor og arbejder under usle forhold
  5. Bor og arbejder samme sted.
  6. Har svært ved at gøre sig forståelig,  for eksempel hverken taler dansk eller engelsk -  og en anden person taler på vegne af ham/hende.
  7. Har fået taget sine identitetspapirer eller er udstyret med falsk pas.
  8. Har fået pålagt en gæld af bagmanden og frygter for trusler, hvis han/hun ikke betaler gælden eller ikke vil samarbejde.
  9. Har været udsat for vold eller trusler mod sig selv og sin familie.
  10. Ikke har været klar over de betingelser, som han/hun skulle arbejde under og graden af udnyttelse.

Hvad siger du?Har du en idé, erfaring, et forslag eller hvad som helst der skal være med til at stoppe denne grove og helt umenneskelige krænkelse og udnyttelse af mennesker. I dag er det forsidestof i medierne, i morgen må det ikke være glemt.

Forrige
Forrige

Hæng på hovedet med Yogabats

Næste
Næste

Pop-up restaurant day