Retrokuren Light

RETROKUREN-LIGHT-af-Helle-fra-Jordemoderlounge.dk_.jpg

Min livskloge veninde, Helle har været på Retrokuren flere gange, eller som hun kalder det Retrokuren Light ;-)Det er også Helle, der igennem tilblivelsen af min bog, har hjulpet mig tilbage på sporet, når jeg blev usikker på min personlige skriveform, hvor jeg åbner mit hjem og inviterer ind til en uges Retrokur. Det er takket Helle og hendes mand, Henrik  at ingen opdager hvor dårlig jeg er til at stave,  sætte komma og punktomer - og grammatik!RETROKUREN LIGHT af Helle fra Jordemoderlounge.dkGæsteblogger Helle Broch NielsenRETROKUREN LIGHTFor et par år siden var jeg med i tilblivelsesprocessen af en helt særlig bog - Retrokuren - som dengang bare var en ide, en spæd start og pludselig bang et manuskript. Min første rolle var sammen en del andre, at være smagsdommer på opskrifterne i bogen - altså prøve af om mål og smag var i orden og om der da virkelig skulle bruges 12 fed hvidløg til en enkelt portion - og nej det skulle der ikke!Senere sparrede Susy og jeg omkring bogens ideer. Husker tydeligt den aften, Susy sendte mig et forslag til forsidebilledet - ja jeg fik så lige urtekaffen galt i halsen og troede hun var blevet gak, men Susy var stålsat - hun ville sidde i en balje i sit atelier, basta. Og at jeg forsøgte, at overtale hende til en collage i stedet, forbigås her i larmende tavshed efter succesen med bemeldte billede, som nok har fristet en del til at lukke bogen op i stedet for at lade den stå på boghandlerens hylde. Forsidebilledet hang faktisk på et tidspunkt,  som et 2 meter højt banner i vinduet, hos banken på gågaden, her i byen  ;-)I sidste uge skrev Susy så om jeg var med på en nytårsdetox - og ja da, for sjældent er man mere motiveret til at spæge kroppen end i januar.RETROKUREN LIGHTFor mit vedkommende kunne jeg dog hurtigt se, at med både vagter på fødegangen, konsultationer og Nytårskur med champagne i jordemodercenteret, var det måske ikke lige nu jeg skulle kæle for grøntsagerne eller sidde med fødderne i vand og meditere, lugte af udrensning og have en dag med retro-blues.Så jeg har kørt Retrokuren Light. Hver dag (næsten) har jeg tilberedt en af retterne fra bogen og ved siden af serveret en lille portion kød, fisk, skaldyr eller andet proteinrigt, men stadig intet brød, sukker  eller mejeriprodukter. Hver morgen et ingefærshot og den ret så kønsløse sygehuskaffe blev udskiftet med Pukka te, ikke lige i min nattevagt men ellers.Mit indre barn har måttet lege med sig selv, mens jeg har været travlt optaget af i bogstaveligste forstand at hjælpe andre kvinders indre børn ud i lyset. I Retrokuren beskrives  udskillelsen af kærlighedshormonet oxytocin. Og jeg siger bare, luften på en fødestue er tyk af oxytocin under en naturlig fødsel - og kærlighedshormoner de smitter heldigvis!RETROKUREN lighr - kærlighedshormonMåske er det ikke den vildeste udrensning jeg har haft gang i - men dårligt humør, forstoppelse og sukkertrang ryger sig i hvert fald en tur og på flere måder er jeg sikker på at denne form for retrokur passer bedre til mit system end den hardcore vegetarudgave.Har du lyst men ikke så meget tid eller overskud kan Retrokuren Light anbefales.Og  selvforkælelsen – ja den bestod af en tur ned og hilse på "Mennesker ved havet"også kendt som 'de hvide mænd' og som næsten står i min baghave.Kh. HelleJordemoderlounge.dkTanker, mad og tilfældigheder - Træd bare nærmere selvom du ikke er det mindste gravid…

Forrige
Forrige

Savoy Wrap med nordisk Wasabi

Næste
Næste

REGNBUERÅKOST