Michelin Restauranter

Era-Ora.jpg

Før jeg mødte min mand besøgte jeg mest øko-resturanter og vegetar cafeer, men han har åbnet mine øjne og smagsløg til at nyde hvert en mundfuld af den ypperlige mad.Interessen for kost, kunst og kreativitet, går virkelig  op i en højere enhed når man besøger disse danske Michelin restauranter. De er helt unikke og jeg er overvældet over hvordan de kan trylle med de gode råvarer. Her har jeg samlet mine oplevelser fra de forskellige Michelin resturanter jeg har besøgt. Det er igennem en årrække, så jeg huske ikke længere hele menuen og de forskellige vine. Men jeg husker hvilket indtryk de gav mig og hvilken oplevelse jeg sidder tilbage med nu.Jeg elsker sjælen og stemningen fra en lokal familie restaurant, hvor de lever og ånder for stedet og de gode råvarer. Men jeg er også overvældet af disse stjerne restauranter, der er som vitaminer for alle sanser. “Den røde bog med de 3 stjerne er en af mine yndlingsbøger. Bent Christensen, Thomas Rode og Tom Uldall har rejst rundt og besøgt tre-stjernede Michelin restauranter i Frankrig, Spanien og England. Resultatet er blevet til dette eventyrlige kunstværk af en bog, som i 2006 blev kåret som"Årets smukkeste bog" Den verdenskendte franske spiseguide Michelin operere med følgende kvalitetsbedømmelser:3 stjerner: "Exceptional cuisine, worth a special journey"2 stjerner: "Excellent cooking, worth a detour"1 stjerne: "A very good restaurant"På de fleste Michelin restauranter med fransk mad, serverer  desværre Foie gras. Der er mange dyr herhjemme som lever under kår der kan betegnes som direkte dyremishandling, bare tænk på vores burhøns, som leverer de meste solgte æg i Danmark!  Men Four Gras er streng dyremishandling og det er ikke lovligt at fremstille i  Danmark, men det er lovligt at importerer det! Det kan man da kalde dobbeltmoral. Jeg har aldrig smagt Four Gras og det er sikkert derfor jeg er den eneste der mener at det nemt kan skiftes ud med stegt Tartex ;-)Prisen for aftenmenuPrisen for en aftenmenu er ca. 1.000 - 1.500 kroner og ønsker man af få en tilegnet vinmenu, så koster de billigste ca. det samme som maden.Når jeg syntes det lyder for dyrt, så sammenligner jeg det med en ny kjole, Roskildefestival, og flere almindelige restauranter. Alt hvad vi vælger er selvfølgelig en prioritering, men hvis man er passioneret omkring kost, kunst og kreativitet, og ønsker at kombinerer det, så er det virkelig en oplevelse og alle pengene værd.Kommende Michelin besøgJeg ville ha´ samlet de forskellige Michelin restauranter her. Men så kommer nye besøg ikke ud i nyhedsbrevet, og det går jo ikke ;-)Her kan du læse om mit besøg på Kong HansHer har jeg samlet de Michelin restauranter jeg har besøgt, før jeg fik min blog.Noma Navnet er en forkortelse for "nordiske mad"Noma er for 3. år i træk, kåret til Verdens bedste restaurantog de har to af de eftertragtede Michelin stjerner. Jeg syntes det er SÅ vildt at vi har Noma og at folk kommer fra hele verden, for at spise i København.Det er tre år siden, hele familien spiste frokost på Noma. De har en dejlig enkelt  nordisk indretning med en afslappet atmosfære. Betjeningen var helt i top, både sympatisk og informerende. Maden var fantastisk og man sidder med en stor stolthed over at vores nordiske  råvarer kan serveres på en så ypperlig måde. De serverer årstidens råvarer og vi spiste blomster, urter og gamle kornsorter.  Vi fik hver, en  lille kasse og da vi åbnede låget kom der røg op og deri lå de fineste små vagtelæg.  Vi fik et lille stykke hjemmebagt rugbrød med helt tyndt sprødstegt kyllingeskind på. Det var en skøn helhedsoplevelse og vi er ved at spare sammen til at prøve deres aftenmenu.Jeg har begge kogebøger fra Noma, ikke at jeg laver en masse mad derfra, men jeg elsker at se på billederne, blive inspireret og vide at jeg til hver en tid  kan lave Noma mad ;)Besøg  NomaGeraniumVi besøgte Geranium da den lå ved Kongens Have. Grunden til at vi valgte Geranium var at de bruger økologiske råvarer.Vi var der i forbindelse med en julefrokost så vi fik et rum for os selv. Det passede os fint, så kunne vi snakke om samtlige retter og noterer små detaljer  og inspiration til udvikling af opskrifter.  Maden var forrygende og jeg husker speciel deres brød, som var helt fantastisk, og de var så søde at give os opskriften og en lille goodiebag med hjem. Hele betjeningen var i lige så godt og lystig humør som os.Alt i alt en skøn oplevelse. Jeg ved ikke hvordan det nye Geranium erBesøg Geranium Ero OraEn Italiensk restaurant og navnet betyder "Simpelt mad"Jeg har været der to gange og gik ud derfra med forskellige oplevelser.Den første gang, var jeg på besøg hos min søn i København og inviterede ham og hans daværende kæreste ud at spise god italiensks mad. Jeg havde læst i Lene Hanssons bog, om pasta, at nogle af hendes retter var  fra Era Ora. Så i mine tanker skulle vi ud og spise hjemmelavet Italienske specialiteter, spagetti, pizza, højtsnakkende familier og smage på hinandens mad ind over bordet, ja måske med lidt italiensk guitar spil;-)Det var en meget flot restaurant vi trådte ind i og der var ikke rødternede duge, men en meget elegant borddækning.  Både serveringen og menuen med de 11 små udvalgte retter var virkelig både flotte og velsmagende. Da jeg havde spist mit brød, kom tjeneren med en lille fin bakke og fejede brødkrummerne væk fra bordet. Jeg følte mig dårlig tilpas, som om jeg havde sat og svinet ved bordet i stedet for at spise ordentlig!  Sådan var det selvfølgelig ikke ment, det var bare os der ikke havde sat os ordentlig ind i hvad det var for en restaurant vi besøgte.Era Ora Marts 2012Den anden gang jeg besøgte Era Ora var sammen med min mand og her var vi klædt på til den store Michelin oplevelse. Vi fik også 14 små fine retter med tilhørende vin menu. Alt smagte virkeligt skønt, dog ikke overraskende. Tjeneren var venlig og han fortalte os om hver enkelt ret. Hovedretten var den bedste hjemmelavede pasta jeg har nogensinde har smagt. Selv om jeg gjorde mig umage, så fik jeg igen krummet på bordet,  men  denne gang føles det helt naturligt da tjeneren kom og fejede brødkrummerne væk. Dette billede af min dessert er taget med mit eget lille kamera, og viser ikke helt hvor fantastisk maden så ud. Se selv flere billeder på Deres hjemmeside.Se også lige de smukke guldlamper...Besøg Era Ora Restaurant AOCDet nye nordiske køkken som de kalder ” det sensoriske køkken” det  sanselige køkkenVi var derinde alle os fra Netspiren, i anledning af en række opskrifter vi arbejdede med. Her var vi også så heldig at få et rum helt for os selv. Tjenerne var virkelig venlige og imødekommende. Maden levede helt op til vores forventninger, som var høje. Men jeg vil nok sige, at da vi hver især fik stillet en stor fin glasskål foran os, hvor der svømmede et grønt blad i, som vi selv skulle fiske op, med en dertil designet ske, med hul i , ja da syntes vi måske nok at det blev lige lovlig kreativ.Besøg Resturant AOCKiin KiinDen eneste Thailandske restaurant herhjemme med en Michelin stjerne Kiin Kiin betyder noget i retning af "kom og spis"Det var en oplevelse helt ud over det sædvanlige - ImponerendeVi  blev budt velkommen af indehaveren som fortalte os om stedets historie og deres stjerne. I lave bløde sofaer spiste vi små fantastiske snacks,  før vi blev budt til bords. Nu startede der et sanselig mad eventyr jeg ikke har oplevet sidenhen.Vi fik mange små retter, hvoraf jeg bedst husker den hotte chili suppe der blev serveret i en fin lille gryde med låg, til hver af os. Desserten var hjemmelavet is, serveret på en stor sten ;-)Aftenens samtaler rundt bordet var udelukkende om maden, og da aftenen var omme var vi så fyldt med sanseindtryk at aftenen sluttede her. Helt klar et besøg værd, vi kommer igenBesøg Kiin KiinHotel de Paris i Monte Carlo, MonacoEn af verdens mest kendte 3 stjernet Michelin restaurant, fra 1863Det var som at komme til en helt anden verden og en anden tidsalderVi har på et tidligere besøg i Monte Carlo og stået uden for og set på dette helt overdådige hotelSe lige dette billede - her inviterede min svoger os til frokostDenne sommer inviterede min svoger, min mand og mig til frokost på Hotel de Paris. Da vi ankom til hotellet, stod der flotte uniformerede mænd og tog imod os. De åbnede bildøren, tog imod bilnøglerne, kørte bilen væk og fulgte og ind i på hotellet. Det var et impulsivt besøg, så alt var optaget i den åndeløse smukke Le Louis xv – Alain Ducasse.Vi spise i Le Grill som er en tilbygning, der oprindelig var bygget som en sommerbolig til den græske skibsredder Aristotle Onassis og hans hustru Jacqueline (Kennedy ) Onassis.På vej ind i restauranten opstod der et lille problem. Min mand havde ingen jakke på og han kunne under ingen omstændigheder få lov at komme ind uden. Vi var åbenbart ikke de første der besøgte restauranten på en varm sommerdag uden jakke, for de havde et lille skab, med et ældre udvalg, af mørke jakker til udlån. Der stod han nu, min ellers velklædte mand, med en alt for lille jakke og noget der lignede trekvartærmer.  Jeg havde svært ved ikke at grine, det havde han ikke, han følte sig meget utilpas, da vi spadserede tværs igennem restauranten og hen til vores bord. Her var det dog var tilladt at tage den lånte jakke af igen, men hvis han ønskede at gå igennem resturanten ud på toilettet, så skulle han tage den på igen. Det skulle han ikke!  Jeg var lige et smut derude, for at se om de havde guldvandhaner!Det er kun fire år siden vi var der, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad vi fik at spise. Jeg mindes at vi ikke var særlig imponeret, heller ikke af de 5 tjenere der serverede for osHvis jeg igen kommer til Monte Carlo, vil jeg drikke eftermiddagskaffe på Hotel de Paris. Jeg vil iføre mig en hvid kjole og sidde på terrassen og drikke kaffe og spise lagkage med sølvbestik, i en verden der er så langt fra min.Besøg Hotel  de Paris

Forrige
Forrige

Jeg hader at løbe!

Næste
Næste

Klæder skaber folk