Den forkerte giraf

Boganmeldelse:  "Den forkerte giraf" af Maise NjorDet blev ikke til meget havearbejde på denne solrige lørdag. Jeg smed mig i hængekøjen med, den forkerte giraf, som fulgte mig rundt i omkring i haven, dagen igennem.  Hvor er det skønt med en bog, hvor man allerede på anden side smiler og et par sider længere fremme bryder ud i grin. Måske en banal historie, men hun formår at minde en om hvad der er vigtig i livet og hvad der er SÅ ligegyldig. Hun fik mig til at tænke på mine børn, da de var små og på hvilke minder jeg mon har givet dem med.  Jeg så tilbage på de 6 år jeg var single og jeg genoplevede mødet med mit livs store kærlighed, Christian.Forfatterindens  fortællinger og tanker om livet, minderne, veninder og den nye kærlighed, er krydret med humor og en vidunderlig selvironi. Mange kvinder vil kunne genkende sig selv i nogle af hendes historier, men få af os vil turde dele disse "skyggesider" de mindre flaterende sider af os selv.Sådan har Maise det ikke, tværtimod ;-)Du skal lige fornemme stemningen i bogen, så jeg har plukket et par afsnit ud, selv om de selvfølgelig ikke kan stå alene, men skal læses i den hele og rette sammenhæng. Nu vil jeg overlade ordet til Maise NjorDEN FORKERTE GIRAFOm indisk togdrift og kærlighed.Hvordan tør man tro på kærlighedenigen, når man har mistet den før? Hvornår ved man at den er der? Hvad kommer efter kernefamilien? Kan man være bekendt at vise sin halvgamle krop til en ny? Og hvis man ikke giver efter for sin kærlighed - ender man så som sin undulat, der stille og rolig skifter køn, uden at nogen opdager det?Dette er bare nogle af de spørgsmål, Maise Njor stiller sig selv, mens hun venter på toget i Indien, og manden, det hele handler om, ligger ved siden af og sover.Maise Njor har mødt en ny mand - lad os kalde ham Manden - men tør hun tage ham? Følg med på rejsen, hvor bagagen blandt andet består af to lettere ramponerede hjerter, fem børn, to husstande, en hund en undulat, et par eks'er - plus lige dele kærlighed og angst for at blive forladt igen.- "Jeg tror der er inder - overskæg i midten af den her peanutkage" siger jeg til ham. Han ligger og blunder op af sin rygsæk på stationen ved Palolem i det sydlige Goa og gider tilsyneladende ikke at deltage i samtalen om, hvorfor de små og store indiske tissemyrer ikke lægger mærke til hinanden..."- Nu er jeg virkelig sur på ham og han ved det slet ikke. Han ligger bare med hovedet på sin grime, grimme rygsæk, som han har haft med på rigtig mange rejser, med andre kvinder til andre lande. Han ligger bare og sover, som om intet var hændt. Som om det er helt normalt, som om han bare er helt tilstede her på den lille togstation, hvor toget kommer om en time. Han tror at vi bare venter på toget, men det er meget mere alvorligt: Vi venter på at finde ud af om vi vil have hinanden.- Jeg er ikke præmenstruel, jeg er...jeg er vist jaloux. Selv om jeg havde besluttet, at denne gang, med denne mand, ville jeg ALDRIG bare nærme mig den følelse. Jeg havde besluttet at lave mig om som type, være lidt mere loose og have stor kærlighed til alle. Være sådan en, der siger, at jeg skylder stor taknemmelighed til alle de kvinder, der kom før mig, fordi de har gjort ham til lige præcis den, han er i dag - den jeg blev forelsket i.- Jeg havde også besluttet, at jeg aldrig igen ville forsøge at lave om på en mand, og i hvert fald aldrig købe tøj til en, for jeg ville selv blive virkelig ked af det, hvis jeg mødte en som gerne ville lave om på mig eller min tøjstil. Det holdt tre måneder og så kom jeg til at købe to skjorter. Det var i selvforsvar. Jeg skal jo ses offentlige steder med manden.- Vi speed-dater og går til running dinner og ser programmer med folk, som tilsyneladende er for lækker til love, mænd der barber bollerne, og kvinder der får bryster så store som møllehjul, alt sammen i håb om , at eventyret skal få en lykkelig slutning.- Hvorfor gider folk i det hele taget bruge tid på at epilere, lakere, smøre, plukke, stramme op? Jeg har tre døtre som lige om lidt flytter hjemmefra og skal leve deres egen liv, så jeg må beslutte, om jeg vil være sammen med dem - eller bruge tiden på at læse hørfrøslitteratur og lære, hvordan jeg kommer i topform og ser 10 år yngre ud. Hvad gavn skulle det i øvrigt gøre, at jeg ikke ligner min alder, hvis jeg skal sidde helt alene og nyde min flade 65 årige maveskind? Eller en sjælent gang får besøg af mine børnebørn og belemre dem med skrækhistorier om dengang, jeg sidst smagte en kanelsnegl med både leverskadelig kanel, sukker og ægte hvedemel. "Hveeedeeeemeel", siger de gysende, som om jeg lige havde fortalt, at jeg havde mistet min ene fod i en skyttegrav, og såret måtte renses af mider.- Man har ikke tid til det hele, og hvis jeg skal vælge mellem mine børn og spinning, så vælger jeg altså mine børn, og så må de finde sig i, at de har en mor, hvis arme ligner ubagte snobrød.- Når man bliver forladt af sin elskede og livet, som man kender det, kan der opstå en sorg så stor, at man holder op med at leve sit eget liv. Og i stedet hele tiden spekulerer over, hvad den andenlaver lige nu, om han har mødt en ny, om han har det sjovt, om han mon bare en gang i mellem savner en og fortryder, at han gik. Han går rundt med to hjerter og man vil faktisk gerne have sit eget tilbage. Man mærker det syrlige mundvand, der opstår på sidevæggende i mundhulen, når man kommmer hjem fra en fest, hvor ingen ville have en, og går i gang med at vold - google og snig-facebooke sig til at finde ud af, hvad éns eks - elskede går og laver. Man ved, at man skal lade være, man ved man får det dårligt, men gør det allivevel. Fordi der i éns skøre folie áun-hjernelige er opstået den tanke, at der helt overraskende popper en sætning op på hans Facebook - side, hvor der står: Guuud, hvor jeg savner min gamle kæreste. Det er nok det dummeste jeg har gjort" Det gør der ikke. Det gælder om at hive sit liv tilbage. Komme tilbage til sig selv.- I flere år var jeg hende, der ikke havde en kæreste, og de var søde til at inviterer mig, når vi f.eks. skulle holde julefrokost, var jeg den, der kun skulle have rugbrød med. Som om jeg havde mistet evnen til at lave en flæskesteg eller nogle frikadeller, fordi jeg var belvet skilt. Det var sødt ment, men det føltes sølle.- Vi er bare guppyer, der gør det samme som de andre.- Åh gud, man bliver hurtig en kliche - til vands så vel som til lands. Pludselig en dag har man lyse striber som alle andre i kommunen og har opkaldt sin hund efter en fransk designer....Jeg er stadigvæk en kliche: "Hvorfor fanden har du købt skyr, mor?" spurgte min ældste datter. Og jeg kunne ikke helt svare på det"...Jamen jeg læste vist at det var sundt" " Ja, men det smager jo klamt," svarede hun, og jeg måtte give hende ret. Jeg havde bare købt det fordi det var nævnt i Alt for Damerne. Vi er bare guppyer, der gør som de andre og vil have det samme som dem inde i glasklokken. Som om lykken er derinde.- Kort før jeg mødte Manden, havde jeg en nat en meget tydelig drøm om, at jeg blev jagtet ned af nogle snævre gange, indtil der kom en giraf, og reddede mig. Men det var en hel forkert giraf, for den havde ingen mønstre, men var helt brun og havde et stort sår på den ene side. Da jeg næste dag fortale det til Hella, udbryd hun: Det var et tegn! Du skal accepterer, at du ikke kan finde en mand, der er perfekt, for det findes ikke, og du skal se det som en styrke, at du kan elske en der er såret! Altså, nu ved jeg ikke noget om drømmetydning, men alligevel..."- Nu ligger den forkerte giraf og sover et par meter fra mig....- Et tog køre forbi, men det var ikke vores. - Manden sover stadig. Med de muntre øjenbryn og de fine smilerynker ligger han og sover så trygt, at man skulle tro, at han slet ikke aner, at jeg har mine tvivl. Jeg har højrøvet tvivl, indtil jeg kommer i tanker om, at tvivlen kan gå begge veje: Hvad hvis han vågner op og slet ikke vil have mig?!- Det smukke ved at blive forelsket i en lidt senere alder er, at man bliver forelsket i en, som man slet ikke har brug for, som man ikke behøver, og som man sagtens kan leve foruden, rent praktisk. Derfor bliver kærligheden så meget stærkere: Der er ingen behov, der er kun lyst - man skal ikke finde en mand at få børn med, man skal ikke finde en, man kan bygge rede med, for det har man vist, at man godt kan selv. Man skal bare nyde, spise morgenmad helt stille sammen og holde kæft og læse avis, elske, hvis det er det man har brug for, og snuppe en lur hen på eftermiddagen.Vi skal på det tog sammen. Mig og Manden. Det er o.k. Det er helt fint. Jeg har været vred nogle gange, jeg har tænkt, at han var en kæmpe idiot, jeg har følt, at vi slet ikke passede sammen, jeg har undret mig over ham og hans valg, jeg har været bange for at give mig hen...Men vi stiger på det tog sammen. Mig og Manden.- Jeg går hen og aer ham på kinden. Han åbner øjnene langsomt, smasker et par gange og siger:Har jeg sovet længe?Det har været en sjov og eftertænksom dag med Maise Njor.Som sagt, så skal bogen jo ikke læses i små udpluk, men i en 201 siders sammenhængende fortælling.Jeg blev så vild med Maise at jeg skyndte mig ind på FB, hvor jeg forgæves ledte efter hende. Men så googlede jeg hendes navn og fandt hende på Twitter Se lige her hvad hun skriver  "På en måde så er det trist kun at finde EN lus når man lige har brugt en time på at kæmme. Føler mig som en fiasko..."Jeg er ikke så aktiv på Twitter, men nu må jeg lige derind, ind i mellem, for at læse hendes guldkorn.Jeg kan varmt anbefale "Den forkerte giraf". Tag den med på ferie, til stranden eller en dag i haven.Når du nu er i gang med at købe ind til ferielæsning, så skal du også kigge på Maise Njor´s bog "Du ser træt ud skal jeg holde dine bryster". Jeg fik aldrig læst "Michaels Laudrups tænder" for jeg troede i lang tid at det havde noget med fodbold at gøre! Det har det ikke, så den vil jeg læse nu.